'Klovn': Noget værre lort

Den ikoniske tv-serie fortsætter desværre derouten uge efter uge

'Klovn - tilbage til hverdagen'. Sæson 7, afsnit 7. Instr.: Jesper Rofelt. Manus: Casper Christensen og Frank Hvam. TV2, 24. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Iben Hjejle om Aqua-Lene: Sådan klarer hun det som Caspers kone

'Klovn' fortsætter desværre stadig derouten. I deres desperate jagt på at være grænseoverskridende, og dermed generobre noget af den pinagtige kant, som engang gjorde serien så bemærkelsesværdig morsom, havner man i den nye sæson i stedet i det barnagtige.

Og kan man ikke finde på andet, kan man jo altid gøre grin med de homoseksuelle og smide nogle fækalier oven i, så skal det nok blive sjovt. Eller noget.

Foto: Jan Sommer Film, tv & radio - 12. sep. 2018 - kl. 09:21 Lagde du mærke til det?: Legende i 'Klovn'-comeback

Det er al ære værd at tage den omsiggribende krænkelseskultur under humoristisk behandling, men så skal det altså gøres med lidt mere bid og vid, end man formår her, hvor det blot handler om at latterliggøre en bestemt gruppe. Det eneste der blev krænket her, var egentlig seerens intelligens.

Og hvorfor skal vi i stort set hvert eneste afsnit høre om Lene Nystrøms formue? Er det sjovt? Nej. heller ikke, når den bliver brugt som en slags forsonende plaster i forhold til hendes åbenbart fremskredne alder. Endnu en af de halvslatne ideer, der burde være røget direkte i papirkurven efter endt brainstorming. Men ok, hvis man ikke får så mange af slagsen, er man selvfølgelig nødt til at bruge dem, der dukker op, hvad enten de holder eller ej.

Eller i det mindste følge simpel logik. Hvordan i alverden havde politiet fundet frem til Caspers Mærsk-forbindelse, inden de overhovedet vidste, at han (altså Casper) havde noget med sagen at gøre?

Se også: Ikonisk 'Klovn'-karakter død: Ville ikke mere

Det kan godt være, at Frank lagde en pøller på sit eget stuegulv, men det eneste skidt, der virkelig stank, var det, vi blev præsenteret for i aftenens afsnit. For nu at blive i billedet, så er 'Klovn' desværre i færd med at skide godt og grundigt på sin egen enestående position i dansk tv-historie. Og det er virkelig noget lort.

215 kommentarer
Vis kommentarer