Kvinde med store nosser

Ekstra Bladet stiller her skarpt på tre serier, du kan streame netop nu

Rodet gys

'Chambers' (Netflix)

***

'Chambers' rammer en modbydelig, uhyggelig stemning, men bliver desværre for rodet og lang i spyttet. Foto: Netflix
'Chambers' rammer en modbydelig, uhyggelig stemning, men bliver desværre for rodet og lang i spyttet. Foto: Netflix
 

'Chambers' er en af de serier, som hurtigt kunne have røget over hovedet på mig. Jeg har ikke set eller hørt reklame for den nogen steder, og den springer ikke i øjnene, når man scroller gennem Netflix-feedet.

Jeg må derfor indrømme, at jeg blev ret positivt overrasket, da jeg trykkede 'play'.

Mysteriet, om en teenagers uhyggelige syner og tiltagende personlighedsforstyrrelser efter en hjertetransplantation, er en effektiv motor for serien, der dybest set er en fortælling om sorg og livets videre gang. Derudover, så er serien flot filmet, men til tider noget ufokuseret.

Den lidt rodede affære bliver ikke hjulpet af et tempo, der får de (på nuværende tidspunkt) ti afsnit til at virke temmelig lange.

På nær fremragende Uma Thurman og Tony Goldwyn, kunne flere af skuespillerne i serien godt have strammet sig mere an, men trænger man til et solidt drama krydret med gys og gru, er 'Chambers' et fint bud.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Løst krudt

'Carter' (Viaplay)

**

'Carter' er fyldt med charme, selvtillid og lækkert hår. Desværre er der ikke meget mere at byde på. Foto: Viaplay
'Carter' er fyldt med charme, selvtillid og lækkert hår. Desværre er der ikke meget mere at byde på. Foto: Viaplay
 

Gud, hvor var jeg irriteret, da jeg så denne serie. På overfladen ligner 'Carter' en hver anden poleret kriminalserie fra det solbeskinnede Californien, men den har noget ekstra; selvironi. Derfor frustrerer det enormt, når serien ikke udnytter dette potentialle.

Serien handler om en falleret skuespiller, Harley Carter, der rejser til sin hjemby, for derefter at begynde at løse forbrydelser. Såre simpelt.

Men havde folkene bag serien udnyttet, at de havde en meget charmerende hovedrolleindehaver (delvist falleret, men ekstremt aktive Jerry O'Connell) - så kunne de virkelig have skruet en sjov lille serie sammen.

Glimtet i øjet skulle bare have været tydeligere, hovedkarakteren være tildelt noget ømhed, og så kunne serien have lagt vægt på de ligheder, der er mellem O'Connell selv og Carter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kvinde med store nosser

'Gentleman Jack' (HBO Nordic)

*****

Anne Lister vender hjem til sin familie i Halifax, Yorkshire, hvor det hurtigt går op for hende, at hun er nødt til at tage affære for at redde sit barndomshjem. Det viser sig dog at være svært for en kvinde i 1832.

Med en sådan præmis kan man roligt sige, at 'Gentleman Jack' er en serie, som gerne vil fange den 'zeitgeist', der findes her i 2019. Og det lykkes faktisk ganske fint.

Den moderne fortællestil og høje tempo kontra den 1832-verden, som den omhandler, afspejler fint historien om den moderne kvinde, der går imod det konservative miljø. Derudover byder serien også på ganske solide skuespilspræstationter. 

'Gentleman Jack' er generelt en fremragende serie, der smager lidt af 'Sherlock'  - men lad os håbe, at den ikke bliver for lang, så man ender med at miste interessen.

Anne Lister er mere mand end de fleste. Foto: HBO Nordic
Anne Lister er mere mand end de fleste. Foto: HBO Nordic
 

Fem fede

Her er nogle af de mest populære komedieserier med kulsort humor, som kan findes på de største streamingtjenester:

doc75a3lp5jqba159n6ekhn.jpg'Rick and Morty' (Netflix)

doc75a3logi31dzohgg1ze.jpg'It's Always Sunny in Philadelphia' (Viaplay)

doc74nu3lmb5nn2l8o68e6.jpg'Barry' (HBO Nordic)

doc75a4nn58omg10dft9bv4.jpg'What We Do in the Shadows' (HBO Nordic)

doc75a3lorqrueqcnop6jh.jpg'Santa Clarita Diet' (Netflix)

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere