Lars Hjortshøj: Han er fandeme sjov

Modsat sin gamle ven Casper Christensen, der fuldstændig har tabt sutten på det seneste, er Lars Hjortshøj stadig et komisk talent af de større

52-årige Lars Hjortshøj er hverken særlig dyb eller original. Til gengæld er han virkelig sjov. Foto: PR foto
52-årige Lars Hjortshøj er hverken særlig dyb eller original. Til gengæld er han virkelig sjov. Foto: PR foto

Lars Hjortshøj: 'Plan B'. Bremen Teater, Kkb., 19. september. Turnerer landet over til 6. december. Se spilleplan på larshjortshoj.dk

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Anders Matthesen understregede formatet som en af landets ypperligste (og flittigste) komikere. Arkivfoto: Jonas Olufson Anmeldelser - 18. aug. 2019 - kl. 23:08 Utroligt: Anden bliver ved med at være på toppen

Det går godt for de modne stand-uppere. Både Anden og Jonathan Spang har inden for de sidste par måneder haft premiere på vellykkede shows, der stadig turnerer rundt i landet. Og nu følger den 52-årige Lars Hjortshøj op med sit nyeste show 'Plan B', der så absolut også hører til i den bedre ende.

For nu at sige det helt kort: Lars Hjortshøj er simpelthen en sjov mand. Sådan en man gerne ville sidde ved siden af til en lang middag. Sådan virker han i hvert fald, og man har ikke fornemmelsen af, at der er noget forstilt over det. 

Casper Christensen, Frank Hvam, Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj prøvede i 90'erne kræfter med absurd-komikken. Foto: DR Kendte 20 år efter 'Casper & Mandrilaftalen': Derfor måtte vi stoppe

Han tager som mange andre komikere afsæt i sit eget liv. Det ligger jo lige for. Det vil sige som 52-årig familiefar med to store (lidt for)hjemmeboende børn. Intet opsigtsvækkende ved det. Men derfor kan det jo godt være morsomt. Og det er det. For det meste virkelig morsomt. Det er som sådan ikke synderligt dybt, perspektivrigt eller originalt - faktisk er hans verdenssyn ganske old school på grænsen til det klichefulde.

Hans afsæt var eksempelvis den gammelkendte forestilling om mænds modvilje mod at gå til lægen. Og sådan fortsatte det derudaf, hvor rigtig mange af vittighederne kørte på de fastlåste forestillinger om forskellen på de to køn (eller hvor mange der nu er). Den slags kan godt blive trættende ret hurtigt. 

Se også: Populært radioprogram vender tilbage

Men ikke hos Hjortshøj. For parkerede man den politiske korrekthed og krænkelsesparatheden i garderoben (hvilket altid er en god ide, når man går til comedy), så var det for det meste både skarpt og vittigt. Hjortshøj er ganske enkelt god til at skrive jokes. Og ikke mindst til at servere dem. Især hans lange tirade om 'trælse typer' var guld værd. Simpelthen fordi han jo havde ret. Især hvad piratbukser angår.

Forældreintra bliver også ved med at være en evig kilde til morskab. Altså undtagen når man selv skal bruge det. Det samme gælder NemID. Og så kender han begrænsningens kunst. 75 veloplagte minutter serveret uden den mindste tomgang. Og uden den der irriterende pause, som altid har været en uskik i comedy, og har ødelagt mange flows.

Se også: Stand-up i absolut topklasse

Jeg ankom til Bremen med en dundrende tandpine, og jeg vil ikke sige, at Hjortshøj ligefrem kurerede den. Det overlader jeg (forhåbentligt) til tandlægen i morgen. Men han fik mig til at glemme den for en stund, fordi jeg det meste af tiden hulkede af grin. Meget mere kan man vel ikke forlange. Hermed anbefalet som probat kur mod en forestående vinterdepression.

Eneste anke er faktisk scenografien, der nærmest lignede en parodi på en scenografi. Hvis den ikke har nogen funktion i showet, så drop den. Når man er så komisk, som Hjortshøj er - på sin egen underspillede, joviale facon - så behøver man ikke andet end en mikrofon. Alt andet er blot staffage.  

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!