Man taber næsten kæben: Stjæler med arme og ben

Ekstra Bladet stiller her skarpt på tre serier, du kan streame netop nu

Se traileren til politiserien 'APB' her

Fantastisk forglemmelig

'Arthdal Chronicles' (Netflix)

***

På trods af flotte billeder og god præmis, så er den koreanske serie ikke en, der bliver hængende længe i bevidstheden. Foto: Netflix
På trods af flotte billeder og god præmis, så er den koreanske serie ikke en, der bliver hængende længe i bevidstheden. Foto: Netflix

Asien har slået igennem på Netflix - og 'Arthdal Chronicles' er i den grad et forsøg på at udnytte denne succes.

Den fortæller historien om, hvordan det fiktive fantasy-land Arthdal blev skabt, og serien byder på nogle fantastisk smukke skud. Man kan godt fornemme de store ambitioner, og det er enormt prisværdigt. Til tider lugter det dog af, at budgettet ikke har rakt til de ønskede effekter, men det glemmer man hurtigt.

Faktisk glemmer man også serien ret hurtigt. Lige så dragende den er med sine smukke skud, lige så kedelig er den, grundet en historie som er svær at hægte sig på.

Ledte du efter en fantasy-serie, der kunne kurere dine 'Game of Thrones'-abstinenser? Så tyder det på, at du må lede videre - der er dog i skrivende stund kun udkommet to afsnit, så vi må se, om historien får lidt mere vind i sejlene.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Politiserie stjæler med arme og ben

'APB' (Viaplay)

**

'APB' har egentlig en fin energi, men det uoriginale touch flår en ud af fortællingen. Foto: Viaplay
'APB' har egentlig en fin energi, men det uoriginale touch flår en ud af fortællingen. Foto: Viaplay

Havde man ikke set en politiserie i 20 år, og havde man ikke set 'Iron Man', så kunne 'APB' med sit friske tempo måske have været meget underholdende. Men historien om en arrogant rigmand, der kaster sit tekniske udstyr og sine penge efter et underbemidlet politidistrikt, er set mange gange før.

Serien 'låner' i så høj grad fra andre film og serier, at man næsten taber kæben. Det er distraherende, det er uoriginalt og det taler ned til seeren.

'APB' er en serie, hvor det er meningen, man skal slå hjernen fra og lade sig underholde. Det er bare pokkers svært.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kvindekampen fortsætter

'The Handmaids Tale - sæson 3' (HBO Nordic)

*****

Kvinderne fortsætter deres kamp mod regimet i tredje sæson af 'The Handmaids Tale'. Foto: HBO Nordic
Kvinderne fortsætter deres kamp mod regimet i tredje sæson af 'The Handmaids Tale'. Foto: HBO Nordic

- Jeg sjussede mig frem til, at den kunne køre i ti sæsoner, da jeg besluttede mig for historien, har Bruce Miller, som er manden bag 'The Handmaids Tale', udtalt til The Hollywood Reporter.

Og den dystopiske serie er da også en af de visuelt flotteste serier i disse år - og den er uhyre velspillet. Men efter at have set de første afsnit af tredje sæson, som er landet på HBO Nordic, så sidder denne anmelder lidt med en stille frygt, for, at serien snart begynder at tabe pusten.

Indtil videre er der dog stadig gods i fortællingen, om de af staten ejede kvinder, der fungerer som rugemaskiner i det totalitære samfund Gilead, som tager kampen op mod systemet.

Vi krydser fingre for, at serien holder sit høje niveau.

Fem fede

Her er nogle af de mest populære politi-serier, som kan findes på de største streamingtjenester:

doc75rf1pohvih3dppu2su.jpg'The Wire' (HBO Nordic)

doc75rfkqbn7h54s5nb2v5.jpg'Mindhunters' (Netflix)

doc75rf1pwnij746e4m2sn.jpg'Bosch' (HBO Nordic og Viaplay)

43887240.jpg'True Detective' (HBO Nordic)

doc75rfmcooytv98ilf2v5.jpg'American Crime Story' (Netflix)

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere