Ny tv-julekalender: Hvem er målgruppen?

TV2's 'Tinka og kongespillet' har tydeligvis ambitioner om andet end forloren julehygge, men sætter sig mellem to stole

Få en forsmag på julekalenderen her. Video: TV2

'Tinka og kongespillet'. Instr.: Christian Grønvall. Manus: Ina Bruhn, Stefan Jawoski og Flemming Klem. TV2, 1. december.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Hjalmer: - Den her hemmelighed har jeg gået rundt med i næsten et år

Efter inspiration fra svenskerne begyndte DR at sende deres første tv-julekalender for børn i 1962 under titlen 'Historier fra hele verden', og i 1990 hoppede TV2 med på vognen - ovenikøbet med både en for børn, 'Trolderik og nisserne', samt en for voksne, 'Jul i den gamle trædemølle'.

Siden er det nærmest blevet en tradition, at de to store tv-kanaler skiftes til at levere en nyproduceret børnekalender, mens den anden så sender en fra arkiverne. Så i år kan man på DR1 (gen)se Wikke og Rasmussens meget vellykkede 'Julestjerner' - der er så tilpas gammel (fra 2012), at den vil være ny for den primære målgruppe, mens TV2 har premiere på 'Tinka og kongespillet'.

Se også: Trækker stikket: Nu er det slut

'Tinka og kongespillet' er en direkte fortsættelse af 'Tinkas juleeventyr' fra 2017, men skulle man ikke have den helt præsent, så indledes der med et lynreferat, så de fleste kan være med. Situationen er nu den, at Tinka (Josephine Chavarria Højbjerg) - der som bekendt er halvt nisse og halvt menneske - mister sin far, nissekongen Storm, samme dag som han officielt skulle have indsat hende som retmæssig arving til tronen.

Nissernes rige kastes nu ud i en magtkamp, hvor en repræsentant fra hvert af landets fire regioner skal dyste i disciplinerne styrke, mod og kløgt - det såkaldte kongespil - om retten til at regere. Det lykkes dog Tinka at få en af de fire krigere til at afgive sin plads, så hun i stedet kan være med i kampen. Samtidig pønser Storms forsmåede bror, Fileas (Christian Tafdrup), der sidder fængslet i Ensomhedens Tårn, på at erobre tronen med hjælp fra hærchefen Ingi (Ellen Hillingsøe) ved at så splid mellem de fire kombattanter.

Det blev til i alt 12 afsnit af 'Strisser på Samsø', hvor Lars Bom og Amalie Dollerup spillede far og datter. Foto: Henrik Ploug Kendte Snydt! Danske børneskuespillere misser formue

Bare rolig, det er - i hvert fald indtil videre - knap så dramatisk, som det lyder, og mon ikke de fleste allerede har en meget god idé om, hvordan det ender 24. december? Ja, jeg gætter bare.

Imens er Tinkas ven Lasse (Albert Rosin Harson) blevet sendt hjem på 'en tænker' fra sin efterskole, men det passer jo meget godt, så han kan hjælpe Tinka i magtspillet. Lasses lidt irriterende lillesøster, Astrid (Rosita Gjurup), er vist mest med, for at de yngre også skal have nogen at identificere sig med. Lasses farmor (Birthe Neumann), der netop er gået på pension, og far (Martin Bo Lindsten), som vist har et godt øje til Tinkas mor, Nille (Neel Rønholdt), står for den familiære stemning.

Se også: Neel Rønholt er blevet mor

Bortset fra, at vi har med nisser at gøre, er der indledningsvis ikke meget jul over sagerne, men grundtonen er både gemytlig og eventyrlig, og ingen behøver være i tvivl om, hvem de skal holde med. Så langt, så godt.

Jeg er dog lidt i tvivl om, hvem målgruppen egentlig er, for de mindre seere vil nok have lidt svært med at relatere sig til mange af problemstillingerne, og dem, der er (næsten) jævnaldrende med de 16-17-årige hovedrolleindehavere, vil nok forlange mere substans, dybde, drama, nuancer og vingefang, som de for eksempelvis kender det fra blandt andet 'Hunger Games'.

Summa summarum: 'Tinka og kongespillet' starter bestemt ikke dårligt, den er bare heller ikke så fængende, at man næsten ikke kan vente med at åbne morgendagens låge. Hvis jeg kun havde tid til at se en julekalender sammen med familien i i år, ville jeg helt sikkert tage endnu en tur mod 'Julestjerner'.

Medv.: Josephine Chavarria Højbjerg, Albert Rosin Harson, Ellen Hillingsø, Peter Gantzler med flere

62 kommentarer
Vis kommentarer