Ny TV2-serie: Det er helt sort

Den absurde 'Minkavlerne' kommer mere end lovende fra start

Credit: Per Arnesen/TV2
Credit: Per Arnesen/TV2

'Minkavlerne'. Afsnit 1. Manus: Jonas Mogensen og Kasper Gross. Instr.: Nikolaj Steen. TV2 Zulu, 1. september.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Den populære komiker Ruben Søltoft havde en hård barndom. Foto: Mads Nissen/Polfoto Danske kendte - 14. feb. 2019 - kl. 12:01 Dansk komiker mobbet: Jeg fik hevet bukserne af

Den tidligere popsanger og skuespiller Nikolaj Steen sprang ud som instruktør med den ualmindeligt vellykkede spillefilm 'Oldboys' i 2009. Siden har han mest gjort det i roste børneserier, men 'Minkavlerne' er bestemt ikke for de små. Det absurde manuskript er skrevet af komikerne Kasper Gross og Jonas Mogensen, der også spiller rollerne som brødrene Martin og Allan.

Martin og Allan driver en minkfarm i Nordjylland efter af faren (Niels Hausgaard) er gået på aftægt. Det går mildest talt ikke særlig godt, og man fornærmer vist ikke nogen ved at sige, at de to ikke er de skarpeste knive i skuffen. 

Se også: Ikonisk film som musical: Hvorfor?

For at redde forretningen har dummernikkerne taget et kviklån og købt ulovligt fyrværkeri for alle pengene, som det så er planen at sælge videre. Som alt andet (har man indtryk af), Martin og Allan rører ved, går det ikke helt som tilsigtet. Så de står nu med en container fuld af sprængstoffer, som de ikke kan komme af med.

Tingene bliver ikke nemmere af, at Allan 'kommer til' at skyde og såre den tilrejsende sælger Rene (Mick Øgendahl) i den tro, at han er dyreværnsaktivist, og i panik spærrer ham inde i containeren sammen med fyrværkeriet.

Det hel forværres yderligere af at den tilsyneladende artige, universitetsstuderende lillebror Jonas (Ruben Søltoft) uanmeldt dukker op på farmen på flugt fra sin besidderiske kæreste i København. Så er vi lige som igang. 

Se også: Dansk skuespiller afslører: Jeg skal skilles

Nu er 25 minutter ikke meget at dømme ud fra (jeg har dog også fået lov til at se det kommende afsnit, hvor Frank Hvam dukker op som den lokale præst - det gør bestemt ikke noget), men 'Minkavlerne' tegner mere end lovende. Vi befinder os i den kulsorte ende af humørfarveskalaen, og tonen kan generelt godt minde om en danske versionering af Coen-brødrene. Det er en ros, hvis nogen skulle være i tvil.

Æstetisk set har 'Minkavlerne' et dejligt 'beskidt' look, hvilket passer perfekt til historien, og alle udfylder deres roller til punkt og prikke - selv Mick Øgendahl er til at holde ud - mens deres karakterer langsomt foldes ud. Det her er en af den slags serier, hvor det der ikke bliver sagt, er mindst lige så vigtigt, som det der rent faktisk fortælles.

Film, tv & radio - 2. aug. 2019 - kl. 10:00 Danske stjerner i kæmpe drama

Vi er med andre ord nogenlunde lige så langt fra 'Badehotellet', som tænkes kan - selv om vi befinder os i samme landsdel. Det er også en ros, hvis nogen skulle være i tvivl. Eneste anke er, at afsnittene gerne måtte have været mindst dobbelt så lange. Jeg er på!

Medv.: Kirsten Lehfeldt, Niels Hausgaard, Bodil Jørgensen, Ruben Søltoft m.fl

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere