Nyt show: Bizart og sært fascinerende

Wallmans 'Carnival' er kulørt, kitschet og alt, alt for meget. Men på den gode måde.

Et af de mere diskrete optrin i Wallmans nye dinnershow 'Carnival'. Foot: PR Foto
Et af de mere diskrete optrin i Wallmans nye dinnershow 'Carnival'. Foot: PR Foto

'Carnival' Wallmans, Cirkusbygningen, København. Spiller frem til sommeren 2020

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Premiere i København: Fyr den lydmand!

En gang i mellem skal man træde uden for sin komfortzone. Også som anmelder. Jeg kører flere gange om ugen forbi Cirkusbygningen på vej til presseforestillinger i Palads biografen, og har selvfølgelig ikke kunnet undgå at bemærke de store plakater for Wallmans Dinnershow, der nu kører på sit 16. år.

Hvad mon det egentlig er for noget, har jeg flere gange spurgt mig selv. Ja, det er der jo kun en måde at finde ud af på, så jeg allierede mig med en god veninde - det er ligesom ikke en solooplevelse - og trak i mit stiveste puds. Det kræver det, hvis man ikke skal falde helt igennem. Eller blot vil være anonym.

Se også: Danmarks dygtigste håndværkere fejret til den lyse morgen

Det der med dinnershow skal tages helt bogstaveligt. Den fire-retters menu er inkluderet i prisen (som også er sat derefter), og man kan ikke købe adgang til showet uden. Uden at det skal ende med en madanmeldelse, så lad os bare konstatere, at menuen var habil uden at være uforglemmelig. Det er bestemt ikke dårligt, men det er ikke for madens skyld, at man skal komme. Til gengæld var logistikken omkring serveringen intet mindre end imponerende.

Det er rigtig mange mennesker, der skal have tallerkener på bordet i løbet af meget kort tid. Og det får de. Tilmed af smilende og overskudsagtige tjenere. Hatten af for det.

Se også: En sexet sabelsluger

Men det er kombinationen af bespisning og show, der er trækplastret. Så man sidder bænket fire stive timer - der heldigvis ikke føles sådan - ved de hvide duge, mens man spiser, drikker og bliver udsat for et festbombardement. Sådan en bizar blanding af Melodi Grand Prix, akrobatik, tryllekunstnere og komik, ledet af den bramfri Peggy Sued (Abigail Collins), som nok lige kræver lidt tilvænning, men man ender faktisk med at overgive sig til hendes lumre løjer, der også rummer et vist bid, da hun flere gange adresserer hjemlandets Brexit. Det er hun vist ikke så glad for.

Et par virkelig dygtige akrobater dukker også op flere gange, og brillerer især med en dans på gyngende lygtepæle lige som der bydes på kortkunster og andet gøjl. 'Carnival', som årets forestilling hedder er dog primært præget af dans og musik. Som faktisk er på et ganske højt niveau. Der er behændige karaokeversioner af populære sange fra bl.a. Bruno Mars og Lady gaga, men hovedsekvenserne er de to hyldester til Eurythmics og Queen, hvor de bombastiske arrangementer klart klæder sidstnævnte bedst.

Der er tale om et bevidst småvulgært show, hvor den får på bogstaveligt talt alle tangenter, og hele den smukke bygning inddrages - du undgår næppe nærkontakt med de optrædende - hvor den såkaldt gode smag er efterladt sammen med cava-glassene i garderoben. Det er kulørt, det er kitschet og det er alt, alt for meget. Men det er så velproduceret og gennemført på sine egne absurde præmisser, at det alligevel holder stand under kuplen

En bizar og sært fascinerende oplevelse. Min ledsagerske og jeg var i hvert fald efter forestillingen og middagen overstimulerede på alle sanser (vi droppede endda den natklub, der også er inkluderet), og var enige om, at vi aldrig havde oplevet noget lignende. Og hvor tit kan man egentlig sige det? En slags surrealistisk BonBon-Land for voksne. Jeg skal bestemt ikke afvise, at jeg kommer tilbage næste gang. 

 

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere