Premiere på 'Game of Thrones': Her er dommen

Ottende sæson er skudt i gang, og selv om niveauet stadig er tårnhøjt, hører premieren til i den svagere ende af de hidtil 68 afsnit

Klar på sidste sæson? Her er fem vilde teorier om afslutningen forud for sidste sæson Game of Thrones. Video: HBO/Martin Ekelund

'Game Of Thrones', sæson 8, afsnit 1. Skabt af D.B. Weiss og David Benioff. Skrevet af Dave Hill. Premiere 15. april.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: "Game of Thrones"-forsker: Derfor bruger vi timer på en sølvhåret kvinde på en drage

Jeg indrømmer blankt, at jeg var et stykke tid om at hoppe med på 'Game of Thrones'-vognen, da seriens univers med dværge, riddere, drager og andre fantasy-elementer ikke umiddelbart appellerede til mig - jeg opfattede det mest som en slags Harry Potter for voksne (hvad det måske også er). Men da min daværende teenage-søn blev ved med at insistere på, at det var 'verdens bedste tv-serie', og han både havde og har god smag, måtte jeg jo ved selvsyn konstatere, om han havde ret.

'Verdens bedste tv-serie' er måske så meget sagt, men som millioner andre verden over blev jeg øjeblikkeligt afhængig af de indviklede og blodige rænkespil i eksotiske kulisser. Ja, 'Game of Thrones' er for længst vokset fra at være blot en tv-serie til et fænomen, hvis karakterer og handling diskuteres lidenskabelig verden over. Det er blevet en af de ting, vi har sammen. Og nu er det snart slut.

Foto Macall B. Polay / Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 14. apr. 2019 - kl. 14:24 Sådan bliver sidste sæson af 'Game of Thrones'

Det hører til sjældenhederne, at en tv-premiere bliver en af hovedhistorierne i nyhedsstrømmen, men det var ikke desto mindre tilfældet i går søndag op til verdenspremieren på 1. afsnit af ottende og uigenkaldeligt (det siger de i hvert fald) sidste sæson af 'GoT' natten til mandag kl. 3.00 dansk tid.

Sendetidspunktet betyder nok, at det er de færreste, der her til morgen har set afsnittet, så jeg skal prøve at undgå væsentlige spoilere. Men kan dog godt afsløre, at efter at have tilbragt noget af dagen med at gense den forrygende finale på sæson syv for lige at være helt med i forløbet igen, så forekom afsnit 68, som vi nu er nået frem til, at være en lidt tam affære.

Syvende sæson endte på dramatisk vis, da 'The Night King' erhvervede sig en drage og ødelagde ismuren ned med Westeros. Foto: HBO Intl. kendte - 14. apr. 2019 - kl. 10:23 Game of Thrones: På dette klokkeslæt udløses spændingen

Vi fortsætter præcis, hvor vi slap, med gamle arvefjender, der må slå pjalterne sammen for at kunne bekæmpe en ydre fjende. De døde er som bekendt brudt gennem muren... Men som altid har Cersei sin helt egen dagsporden.

Daenerys Targaryen og Jon Snow er blevet allierede i mere end en forstand, og det bliver tilmed til en romantisk dragetur - det har man vist ikke set før - men spørgsmålet er, om det kan vare ved, når Snow opdager, at han i virkeligheden er Aegon Targaryen og dermed den retmæssige arvtager til Jerntronen?

Det får vi selvfølgelig ikke allerede svaret på endnu, men hvis man har travlt her i den hidtil korteste sæson af 'GoT' - med kun seks afsnit, flere af dem dog på mere end en times spilletid - hvor nærmest utallig mange dramatiske sløjfer skal bindes, så var det ikke noget, man lod sig mærke med.

Tamzin Merchant (til venstre) gik glip af millionerne og den internationale berømmelse, der i stedet tilfaldt Emilia Clarke. Foto: Shutterstock / HBO Kendte Hvad skete der med den første Daenerys?

Der var tale om en af de sædvanlige sæsonpremierer, hvor kortene blev delt ud, frem for egentlig spillet. Og en decideret trumf blev der ikke budt på. Det var bestemt ikke dårligt, og heller ikke noget der betyder, at man fortryder, at man nu har tilbragt omkring 68 timer i selskab med en række stærkt dysfunktionelle familier, men det kunne måske heller ikke stå helt mål med forventningerne.

Som dog var så store, at afsnittet havde fået en karakter på 9.9 ud af 10 - altså før nogen havde set et sekund. Tager man fan-hatten af, og ser mere nøgternt på sagerne var der snarere tale om den berømte stilhed før stormen. Der helt sikkert nok skal komme til at rase med uformindsket styrke de kommende uger med masser af omkomne til følge, som det sig hør og bør i Winterfell og omliggende kongeriger. Vi glæder os til at svælge i ærgerrighederne og grusomhederne. 

PS. Jeg tvivler eksempelvis stærkt på, at de to danske indslag overlever sæsonen ud.

Medv.: Emilia Clarke, Nikolaj Coster-Waldau, Peter Dinklage, Lena Headey m.fl.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere