Rytteriet er stadig i topform

Satiregruppens jubilæumsshow blev bestemt ikke dårligere af, at Bodil Jørgensen nu også er med på scenen

Skæppeskønne Fritz og Poul var selvfølgelig også inviteret med i Tivoli (som de nu forøvrigt ejer). Foto: Bax Lindhardt
Skæppeskønne Fritz og Poul var selvfølgelig også inviteret med i Tivoli (som de nu forøvrigt ejer). Foto: Bax Lindhardt

'Rytteriet live i Tivoli'. Instr.: Katrine Engberg, Rasmus Boftoft og Martin Buch. Glassalen, København, 24. marts. Spiller frem til 21. april.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Rytteriet gør comeback med folkekær skuespillerinde

Der var dømt dobbeltjubilæum lørdag aften i Tivoli, hvor forlystelsesparken kunne slå dørene op for sæson nummer 175, mens satiregruppen Rytteriet kunne fejre, at det nu er ti år siden, at man for første gang kunne møde deres rablende humor - på radioen P2 inden de skiftede over til tv-mediet.

Det markerede de med deres tredje liveshow, som denne gang har skiftet scene fra Bellevue Teatret til hjertet af København under den indlysende overskrift 'Rytteriet live i Tivoli'. Som i den grad skulle vise sig at holde stik, for man formåede i den grad at inkorporere omgivelserne i forestillingen. Både i scenografi - der var bygget op som en karrusel, i den elegante brug af Poul Henningsens  smukke Glassalen samt ved at lade en del af sketchene udspille sig i selve Tivoli. 

Se også: Bodil Jørgensen: Jeg er draget af det pinlige

Når man fejrer jubilæum, må man gerne kigge sig lidt tilbage, og showet startede da også tilbage ved rødderne, forstået på den måde, at man indledte med at 'opføre' et radioshow live - komplet med lydeffekter og det hele. Det betød et genhør med gamle kendinge som 'Fraklip fra den danske filmskat', 'Dansk dialekt service', Manden i skabet', 'Telefon fra Bøje', Jørgen Leth og så videre.

Ganske sjovt, men så heller ikke så meget mere. Og salen overgav sig først for alvor, da de to vennesæle krukker skønne Fritz og søde Poul - nok deres mest kendte og elskede figurer - indtog scenen med endnu en omgang halvsnaldrede, upassende bemærkninger fra samfundets top.

Og så blev de mange personager fra Rytteriets arkiv ellers kørt i stilling en for en - fra Erik og Else over Tage til Stripper-Jens m.fl. Man underspillede bestemt ikke genkendelsens glæde - især i starten af forestillingen, men det er altså også nogle ret vilde typer, man har skabt, så fred være med det. Men man sad den første times tid også med fornemmelsen af, at der blev spillet lidt rigeligt ud med de sikre kort.

Det hele skulle dog vise sig at udvikle sig til nye absurde højder - ikke mindst i anden halvdel, der var Rytteriet, når de er bedst. Og så bliver det som bekendt ikke meget morsommere og mere absurd, samtidig med at det er knivskarpt. Så der var stikpiller til både sundhedsplatformen, #MeToo, Laks Løkke og meget andet aktuelt stof..    

Det er ikke sådan, når naboen soler sig. Pr-foto Filmnyheder - 10. sep. 2016 - kl. 21:15 Se Rasmus Botoft på kikset balde-jagt

Rytteriet er selvfølgelig primært Rasmus Botoft og Martin Buch, som igen viste deres forbløffende evne til konstant at skifte karakterer - både sprogligt, kropsligt og mentalt - men årets helt store clou er, at man for første gang også har fået Bodil Jørgensen med i live-versionen. Hun var simpelthen den berømmede prik over i'et, nærmest uanset hvad hun gjorde, men ikke mindst hendes forbitrede prædiken var et af aftens helt store højdepunkter.

Et andet var Buchs nærmest skræmmende naturtro parodi på Thomas Helmig, der selvfølgelig var leverandør af den obligatoriske penis-sang - nu med vagina og sortsnakkende, bornholmsk lydtekniker..

For slet ikke at snakke om Botofts hypnotisør den Lille Gumbas, som nok er min personlige favorit fra det groteske galleri. Forestillingen var i det hele taget bedst, jo mere den begav sig ud af de vanvittige tangenter, bl.a. de nytilkomne Tivoli-krøblinge.

Når man så tilmed er i besiddelse af landets bedste husorkester i form af Henrik Balling, Asger Baden, Mads Andersen og Bjørn Fjæstad, der undervejs serverede en række fine nyskrevne, drømmende popsange - der som sådan ikke havde noget med resten at gøre, men fungerede fortrinligt som åndehuller og overgange- så er paletten faktisk fuldendt.

Med andre ord: Rytteriet er stadig et vildt ridt værd. Men man skal vist nok være meget hurtig ved tasterne, hvis man vil nå at sikre sig billet.

 

14 kommentarer
Vis kommentarer