Sådan DR! Det ligner allerede en succes

'Herrens veje' er som bekendt uransagelige, men virker i en grad værd at afsætte søndagene til

Lars Mikkelsen spiller provsten og patriarken Johannes i Adam prices nye serie 'herrens veje'. Foto: Tine Harden/DR
Lars Mikkelsen spiller provsten og patriarken Johannes i Adam prices nye serie 'herrens veje'. Foto: Tine Harden/DR

'Herrens veje'. Afsnit 1. Konceptuerende instruktør: Kaspar Munk. Hovedforfatter Adam Price. DR1, 24. september.

5
4.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Der bliver snakket en del om DR's budgetter og ikke mindst deres forvaltning af selvsamme budgetter. Heldigvis bliver en del af pengene rent faktisk også brugt på at lave tv, og DR's drama-afdeling har gang på gang bevist, at de ikke bare har et tårnhøjt ambitionsniveau, men også både midlerne og evnerne til at realisere det.

Hovedforfatteren Adam Price tager i den aktuelle 'Herrens veje' fat på noget så tilsyneladende usexet som danskernes tro. Og ikke mindst tvivl. For selv om vi måske ikke alle er lige flittige kirkegængere, så er 75 procent af danskerne altså stadig medlem af folkekirken.

Se også: Efter klager - Nu lover DR mumlefri dramaserie

Og selv om seriens udgangspunkt i sagens natur er den protestantiske kristendom, så kan jeg allerede nu godt røbe, at vi i de kommende afsnit støder på både både islam og buddhisme. Og DR tror i hvert fald så meget på sagerne, at de har bebudet en sæson to, inden sæson et overhovedet har haft premiere og seertallene kan måles.

Omdrejningspunktet er provsten Johannes Krogh (Lars Mikkelsen), hans kone Elisabeth (Ann Elenora Jørgensen) samt deres to sønner, den frafaldne Christian (Simon Sears)  samt sødmælksdrengen August (Morten Hee Andersen), der er gået direkte i familietraditionens fodspor, og i en alder af blot 28 år allerede selv er en populær præst.

Se også: Dobbelt-dårligt nyt for fans af DR's 'Historien om Danmark'

Og man mere end aner efter indledningen, at 'Herrens veje' i høj grad også er en serie om familierelationer og ikke mindst forholdet mellem fædre og sønner - et emne som vist aldrig går af mode. Heller ikke inden for dramatikken.

Første afsnit kredsede om Johannes' forsøg på at blive valgt som biskop i København. Et valg han til sin egen store overraskelse taber, og så begynder patriarkens facade for alvor at krakelere, og vi erfarer, at han udover et ustyrligt temperament også har hang til utroskab og druk. Og det er jo knap så helligt. Så han 'tager en af sine ture', som Elisabeth så diplomatisk udtrykker det. En tur, som vist kun lige er startet, har man stærkt på fornemmelsen...

Som stort set alle DR's store dramaserier er også 'Herrens veje' primært karakterbåret, og det kræver jo så, at man er i stand til at skabe nogle personer, som om man rent faktisk gider følge mange timer fremover. Det tyder alt så heldigvis på, at man har.

Lars Mikkelsen leverer som altid en fremragende præstation, men også nyere navne som Simon Sears og Morten Hee Andersen fik tegnet omridset af nogle mennesker, hvis skæbner man har lyst til at dykke ned i. Ann Eleonora Jørgensen fik ikke mange scener at gøre godt med her i indledningen, men mon ikke hun får lov til at fylde lidt mere i billedet fremover? Man har da lov til at håbe.

Lars Mikkelsen er også aktuel med DR's dokumentar-serie 'Historien om Danmark'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR TV - 2. maj. 2017 - kl. 09:03 Se Lars Mikkelsen i den nye House of Cards-trailer

Det er selvfølgelig alt, alt for tidligt at fælde nogen endelig dom efter blot et enkelt afsnit, men det gav i den grad appetit på mere, hvilket vel er succeskriteriet for et anslag. Og jeg kan da røbe, at spændingskurven stiger drastisk på næste søndag.

Og en rigtig fed detalje, at man i en realistisk funderet serie med udgangspunkt i tro, også tør arbejde med et diskret, men distinkt metafysisk lag. Modigt. For nok tales der en del om religion i dette land, men egentlig tro - eller manglen på samme - er ikke noget vi snakker meget om. Måske har vi nu fået en anledning? 

Medv.: Lars Mikkelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Simon Sears, Morten Hee Andersen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen