Smidt på med en skovl: Imponerende irriterende

Man ærgrer sig over de mange spildte muligheder i denne sæson af 'Badehotellet'.

Ekstra Bladets anmelder langer ud efter det, han kalder 'dilettantisk folkekomediestil', men hvordan har skuespillerne det egentlig med at skulle spille på den måde? Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Henrik Houlberg

'Badehotellet - sæson 7'. Afsnit 2. Forfattere: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Konceptuerende instr.: Fabian Wullenweber. TV2, 3. februar.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Nana (Laura Kjær) her mistet sin mand i forbindelse med kampene i Sønderjylland, hvor de danske tropper ikke havde modtaget nyheden om, at Danmark allerede havde overgivet sig. Foto: TV2 Anmeldelser - 27. jan. 2020 - kl. 20:53 Dom over 'Badehotellet': Troværdighed har aldrig været på sinde

Den står på både krig og kærlighed i 'Badehotellet', så man har med andre ord alle mulige gode forudsætninger for at fortælle en vedkommende historie. Men selv de bedste historier har det jo med at falde til jorden, hvis de bliver fladpandet fortalt. Det gælder såmænd også her.

Ramsing (Ramus Botoft) kurtiserer i den grad enkefru Frigh (Anette Støvelbæk), den fyrede Jan (Aske Bang) cykler hele vejen fra København for at opsøge sin hemmelige udkårne Bertha (Lucia Vinde Dirchsen), Ditmar (Mads Ville) og Philip (Sigurd Holmen Le Dous) kissemisser stadig i dølgsmål, og løjtnant Kiessling (Anton Rubtsov) har vist et godt øje til Amanda (Amalie Dollerup).

- Fremadrettet vil jeg gerne gøre mere for at inspirere andre. Der så meget viden. Der er så mange ting, folk ikke ved. Det føler jeg lidt er min mission nu. Jeg har gået vejen. Jeg har prøvet det på egen krop og har erfaringen og så meget viden. Den vil jeg gerne del med andre, siger Anne Louise Hassing. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Danske kendte - 27. jan. 2020 - kl. 15:14 'Badehotellet'-stjerne sagde fra: - Jeg skulle ikke have savet lårbenet over

Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen) får sværere og sværere ved at opretholde sin neutralitet (der vist snarere er en generel ligegyldighed) i kølvandet på, at hans yngste søn har stjålet en tysk soldaterbog, og ikke mindst da tyskerne truer med at overtage ferieparadiset, hvis han ikke vil optræde for dem.

Samtidig prøver grosserer Madsen (Lars Rante) at retfærdiggøre over for sin kone (Anne Louise Hassing) - og nok også sig selv - at han er stærkt fristet af at arbejde sammen med tyskerne omkring ombygningen af Aalborg lufthavn. Penge lyver som bekendt ikke, de lugtet kun lidt.

Og Ditmar prøver at holde tyskerne væk fra sit gods, efter at hans nazisympatiserende papfar officielt har inviteret dem.

Se også: - Det var absurd

Indholdet fejler altså som sådan ikke noget i nærværende sæson af 'Badehotellet'. Ja, bare det, at der overhovedet er et indhold, er en glædelig begivenhed i sig selv.

Men det er stadig en jammer at se på.

Der er mange velkendte og et par nye ansigter på 'Badehotellet'. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 17. jan. 2020 - kl. 21:52 Her er de nye ansigter på 'Badehotellet'

Jeg er udmærket klar over, at den dilettantiske folkekomediestil er et bevidst æstetisk valg, og at skuespillerne har fået klar besked på at skjule ethvert eventuelt talent for at spille naturligt, men det gør det stadig ikke mere fornøjeligt at overvære.

Antydningens kunst er ikke noget, man beskæftiger sig med her, hvor selv opskrifterne i køkkenet læses op, og de mange - relevante - politiske temaer virker som taget ud af en historiebog for sjette folkeskoleklasse og derefter smidt på det idylliserede univers med en skovl af en blind mand.

Jeg ved ikke, om det træge tempo og den forlorne tone er et forsøg på at skabe en eller anden form for falsk ro og tryghed, men på mig virker det decideret modsat: Jeg er ved at gå op i en pinefuld spids over at se så mange spildte muligheder serveret på så kort tid. Det er nærmest imponerende irriterende.

Medv.: Amalie Dollerup, Lars Ranthe, Anette Støvelbæk, Jens Jacob Tychsen m.fl.

243 kommentarer
Vis kommentarer