Stærkt show: Lovelytheband leverede varen

Da trioen Lovelytheband indtog Lille Vega, bød det på en aften fyldt med indie-pop og følelsesladede sange

Lovelytheband fotograferet ved iHeartRadio Music Awards i Los Angeles ved en tidligere lejlighed.  Arkivfoto: Chris Pizzello/Invision/AP
Lovelytheband fotograferet ved iHeartRadio Music Awards i Los Angeles ved en tidligere lejlighed. Arkivfoto: Chris Pizzello/Invision/AP

Lovelytheband, Lille Vega, København, mandag 18. november

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Jeg hedder Julie Olesen, jeg kommer fra Padborg og jeg går i 9. klasse. Jeg er erhvervspraktikant på Ekstra Bladet og har fulgt bandet Lovelytheband siden april sidste år.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Med fans, der havde stået i kø siden klokken otte mandag morgen, var energien høj, da de hørte de første toner til ’Make You Feel Pretty’ og så trioen Mitchy Collins, Jordan Greenwald og Sam Price indtage scenen klokken 21.

'Over on the corner of Sunset and Doheny, up the stairs at On the Rox, that’s just where she left me waiting, waiting, so she could get high,' sang Mitchy Collins ind i mikrofonen, selvom det var svært at høre ham over de skrigende piger i Lille Vega.

Koncertstedet var kun halvt fyldt, men det lod bandet sig ikke stoppe af, selvom man måske alligevel kunne mærke skuffelsen under de første to sange, da forsangeren ikke engang kunne give publikum et smil.

Under ’Stupid Mistakes’ fandt han vist alligevel ud af, at showet nok skulle blive godt alligevel, da publikums energi var høj, og de sang med på hvert eneste ord i sangene.

Skrig fra publikum
Lovelytheband blev dannet i 2016, efter forsangeren Mitchy Collins mødte guitaristen Jordan Greenwald i en bar, og de bestemte sig for at lave et band. Trommeslageren Sam Price kom senere ind i bandet, da Mitchy skrev til ham over Instagram.

Bandet gæstede senest Danmark for et år siden, da de åbnede for 5 Seconds Of Summer i københavnske Forum.

Da Mitchy spurgte, om der var nogen, der havde set dem sammen med 5SOS, lød der skrig fra næsten alle i publikum. Man ved, et opvarmningsband er godt, når folk kommer og ser dem på deres rigtige turné.

Arkivfoto: Chris Pizzello/Invision/AP
Arkivfoto: Chris Pizzello/Invision/AP
 

Lovelytheband fremkaldte gråd under deres tale før hitsangen ’Broken’, hvor de lovede publikum, at de aldrig ville være alene.

Lovelytheband gav høj energi, da de lavede et cover af ’Teenagers’ af My Chemical Romance, og man kunne tydeligt mærke på både publikum og bandet, at de var glade for, at My Chemical Romance var blevet genforenet.

Lovelytheband bragte lykke, da de sang ’Maybe I’m Afraid’, som blev dedikeret til bandets LGBTQ+ fans, og Collins havde endda et pride-flag hængende på mikrofonen under sangen.

Man skal dog ikke glemme guitaristen Jordan Greenwalds energi på scenen. I venstre side af scenen, hvor han stod, blev der hoppet og råbt med på sangene, og man kunne mærke på ham, at han ganske enkelt er født til at spille musik - og Sam Price slog løs på trommerne med stabile rytmer igennem hele koncerten.

Kommer tilbage
Men koncertens egentlige highlight var bandets sidste sang, ’These Are My Friends’, hvor Lovelytheband fik alle med – endda også de forældre, der var blevet trukket med til koncerten af deres teenagedøtre.

Koncerten sluttede, og der var med det samme kamp om, hvem der fik idolernes guitar-plektere, håndklæder eller trommestikker.

Opvarmningen stod den generte, men talentfulde Taylor Colson for. Det var hendes første optræden nogensinde, i øvrigt, men hun var ikke alene om opvarmningen, idet også den flamboyante og energiske RH2 var på scenen i Lille Vega. Trods sine interessante dance moves leverede han et super godt show.

For at konkludere det hele, så leverede Lovelytheband et stærkt show, som enhver aldersgruppe kunne nyde. Når de engang kommer tilbage til Danmark næste år, hvilket de sagde de ville, så kommer folk tilbage og ser dem endnu en gang.

4 kommentarer
Vis kommentarer