'Sygeplejeskolen': Endelig!

Det bedste man kan sige om anden sæson af 'Sygeplejeskolen' er, at den er slut

Se traileren til Sygeplejeskolen her

'Sygeplejeskolen'. Sæson 2, afsnit 6. Konceptuerende instr.: Roni Ezra. Hovedforfattere: Claudia Boderke og Lars Mering. TV2 Charlie/Play, 21. april.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: 'Sygeplejeskolen': Stadig helt håbløst

Det bedste, man kan sige om anden sæson af 'Sygeplejeskolen', er, at den er overstået. Det værste, man kan sige om anden sæson af 'Sygeplejeskolen', er, at at det grangiveligt ser ud som om, at vi får en tredje sæson. Så finder vi måske også ud af, om frøken Madsen bliver færdig med sit puslespil. Hun har i hvert fald masser af tid til det nu, hvor hendes forsøg på at springe ud af skabet slog så grueligt fejl. Nu bliver hun nok derinde for altid.

Til gengæld drev det Nina tilbage i armene på Bent. Der var han vist ikke ked af. Spørgsmålet er så, om hun bliver det. I øvrigt også 'pudsigt', at Eriks breve ankom selv samme aften, som Anna endelig var ved at overgive sig til sin velfriserede jazzmusiker.

Se også: Skrevet ud af populær TV2-serie: Det skal han nu

Sidstnævnte var et af de utallige eksempler på den dovne, slappe og forudsigelige manuskriptskrivning, der har martret samtlige afsnit af 'Sygeplejeskolen'. Utroligt at man kan slippe af sted med den slags i 2019, hvor verdensklasse blot er et enkelt klik væk. Men det er måske den bedagede og letopfattelige tone, der har gjort 'Sygeplejeskolen' til den succes, som den er?

TV af den slags, hvor man sagtens kan gå ud og sætte kaffe over eller miste at afsnit uden at gå glip af noget. For der er ikke noget at gå glip af. Overhovedet. Det skulle da lige være en sær fascination af, hvor lavt et gærde, man kan slippe af sted med at humpe over.

Se også: Lagde du mærke til denne 'fejl' i 'Sygeplejeskolen'?

Der er jo intet at komme efter her. Andet end fuldstændig bevidstløs underholdning og letkøbt nostalgi. Ikke engang en ugebladsnovelle ville turde være så skamløs enstrenget i sine persontegninger. Hvis man skulle være lidt flink, kunne man måske kalde 'Sygeplejeskolen' for en slags pixibogsudgave af 'Matador'. Bortset fra at det ville være en fornærmelse mod både pixibøgerne og 'Matador'.

Hvis man overhovedet skal sammenligne 'Sygeplejeskolen' med noget må det være med den ligeledes hengemte og enstrengede 'Badehotellet', men selv dén viste da i sidste sæson sporadiske forsøg på at ville et eller andet. Det er ikke tilfældet her. 'Sygepleskolen' er faktisk i en klasse for sig selv. Den aller laveste af slagsen.

Medv.: Molly Egelind, Morten Hee Andersen, Anette Støvelbæk, Jens Jørn Spottag mfl. 

168 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere