The Regrettes: En koncert man ikke fortryder

Med deres feministiske temaer og høje rytmer fik The Regrettes onsdag Lille Vega i København til at ryste - det var en vild aften, man aldrig vil komme til at fortryde

The Regrettes ved en tidligere koncert i Royal Arena i København. Foto: Gonzales Photo/Thomas Rasmussen/Ritzau Scanpix
The Regrettes ved en tidligere koncert i Royal Arena i København. Foto: Gonzales Photo/Thomas Rasmussen/Ritzau Scanpix

The Regrettes, Lille Vega, København, onsdag 20. november

Jeg hedder Julie Olesen, jeg kommer fra Padborg og jeg går i 9. klasse. Jeg er erhvervspraktikant på Ekstra Bladet og har fulgt bandet The Regrettes siden februar i år.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sidste gang, The Regrettes gav koncert i Danmark, var tilbage i februar, da de optrådte foran et lidt dødt publikum, hvor de åbnede for Twenty One Pilots i Royal Arena.

Nu kan man med sikkerhed sige, at de endelig fik det publikum, de fortjente, da de optrådte i Lille Vega onsdag aften.

Se også: Stærkt show: Lovelytheband leverede varen

Efter introen ’Are You In Love?’ - et digt, som forsangeren fra The Regrettes selv havde skrevet - kom Lydia Night, Drew Thomsen, Genessa Gariano og Brooke Dickson løbende ind på scenen og tog deres instrumenter. Publikum var allerede ellevilde og klappede med på sangen 'California Friends’, som blev udgivet sidste år.

Selvom alle bandmedlemmerne var syge, kunne det ikke høres på deres stemmer, da de alligevel leverede solide vokaler, som lød præcist som dem, der er på selve albummet.

Moshpit

Allerede under fjerde sang sørgede Lydia Night for, at der blev startet en moshpit, og det var ikke den eneste gang på aftenen, der blev startet sådan en.

Hun startede også en under den sidste sang ’Poor Boy’, hvor hun bad alle kvinder komme op foran, og alle mænd gå ned bag ved. Grunden til dette var, at hun forstod, hvor svært det nogle gange kan være at være en kvinde til en koncert, og at man nogle gange godt kan føle sig utilpas.

Foto: Gonzales Photo/Bo Källberg/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzales Photo/Bo Källberg/Ritzau Scanpix

Lydia Night, som i øvrigt kun er 19 år gammel, dannede The Regrettes tilbage i 2015 sammen med Genessa Gariano, Sage Chavis og Maxx Morando, men siden da har de skiftet medlemmer et par gange.

Deres første album, ’Feel Your Feelings, Fool!’, udkom i 2017, og deres seneste album ’How Do You Love?’ udkom tidligere i år.

Lydias energi på scenen var vild, og det blev specielt fremvist under sange som ’Come Through’ og ’Hey Now’, hvor det var umuligt for hende at stå stille.

Stabile rytmer

Hun hoppede, dansede og kom endda helt tæt på publikum. Til venstre for hende stod Genessa, som spillede guitar-riffs'ene sikkert. Rytme-delen af bandet skuffede skam heller ikke, da både Drew på trommer og Brooke på bas holdt stabile rytmer igennem hele showet.

Tempoet faldt kun under en enkelt sang - kærlighedssangen ’Pumpkin’ - som blev udgivet på Valentinsdag i år. Det stoppede dog ikke publikum fra at hoppe med til rytmen.

Koncertens højdepunkt var ’Seashore’, ligesom til de fleste af bandets andre koncerter, da sangen var den sang, der for alvor hjalp dem med at bryde igennem.

Med teksten, der handlede om at blive set ned på, fordi man er en ung pige i musikindustrien, nåede både publikum og The Regrettes’ energi deres kliamsk.

Engelske Lauran Hibberd stod for opvarmningen, og ikke nok med, at hun spillede super flot, så var hun også sjov og sørgede for at lave, hvad der føltes som hundredvis af jokes mellem sangene.

Hvis man køber billetter til en The Regrettes-koncert, så er man nærmest garanteret en god oplevelse – uanset din alder eller dit køn. Deres scenetilstedeværelse er svær at måle med andre, og de giver alt, de har.

22 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere