Tre ting du kan streame - hvis du tør!

Freya Bjørnlund, filmskribent på skærm.nu, anbefaler her tre ting, du med fordel kan streame netop nu - den ene dog kun, hvis du IKKE har sarte nerver

Viaplay har lavet en ny, hårrejsende sæson af TV2’s seriemorder-serie ' Den som dræber' fra 2011. Se traileren her.

Brutal krimiserie

’Den som dræber – fanget af mørket’ (Viaplay)

***

Foto: Per Arnesen/Viaplay
Foto: Per Arnesen/Viaplay
 

I ’Den som dræber – fanget af mørket’ er der en scene, som er mere brutal end noget, vi har set før i dansk primetime tv-drama. En mand skubber en ung kvinde ned på en madras, ansigtet først. Og så voldtager han hende.

Men scenen stopper ikke. Hun skriger, han voldtager, og først efter fem minutter krydsklippes der til en chok-reference til Hitchcocks gysermesterværk ’Psycho’.

Viaplay har lavet en ny, hårrejsende sæson af TV2’s seriemorder-serie fra 2011. Og alt, på nær brutaliteten, er nyt. Da unge, lyshårede teenagepiger begynder at forsvinde fra Greve, bliver et helt nyt strisser-makkerpar sat på sagen. Dog ikke nyere, end at vi genkender dem fra andre politiserier.

Der er den bryske efterforsker med rod i privatlivet, fordi han er besat af sin morderjagt. Der er den alvidende ’profiler’, som kan kaste ét blik på et offers skolefoto og forklare morderens motiv og psykologiske profil.

Men under krimiklichéerne folder sæsonen sig ud som en grundig ’whydunnit’. En mestendels troværdig udforskning af, hvorfor mennesker dræber, og ikke kun, hvor brutalt de kan gøre det. Læs mere HER

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fascinerende fladpander

’Faldet af i svinget’ (Netflix)

*****

Foto: Netflix
Foto: Netflix
 

En ny konspirationsteori hærger kloden. Undskyld, pandekagen. Nu er det ikke længere nok at tro på aliens i Area 51. Flere og flere tror på, at jorden er flad. Og at himmelhvælvingen er en teaterscene bygget af Big Brother.

Den stærkt underholdende dokumentar ’Faldet af i svinget’ følger det såkaldte Flat Earth Society, og den undgår både at gøre nar ad dem og at undervurdere deres trussel i en stadig mere fakta-skeptisk verden.

I stedet bruger filmen eksperter til at forklare, hvorfor raske mennesker med en normal IQ kan have brug for at tro på noget. Også selvom det er fladpandet. Og selvom de selv modbeviser teorien i et sindrigt eksperiment med laserstråler.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Svindler-soap

’Dirty John’ (Netflix)

***

Foto: Netflix
Foto: Netflix
 

Hvis man har spurgt sig selv, hvordan hustlere som Casper Rieper-Holm slipper afsted med at svindle kvinder igen og igen, så skal man lytte til hit-podcasten ’Dirty John’. Desværre kan man lige så godt springe tv-fiktionsserien af samme navn over.

Dens ferske soap-facon når ikke den virkelige historie til sokkeholderne. En velhavende forretningskvinde møder endelig den mand, hun har ledt efter. Han har et godt job som narkoselæge, han er kristen og omsorgsfuld. Indtil han viser sig at være en helt anden – og ude efter penge og blod.

Besøg skærm.nu og få mange flere anbefalinger af film og serier LIGE HER

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere