USA's mest omtalte mord

Freya Bjørnlund, filmskribent på skærm.nu, anbefaler her tre ting, du med fordel kan streame netop nu

'The Case Against Adnan Syed' er en fængende introduktion til en af USA’s mest bizarre mordmysterier

USA’s mest omtalte mord

'The Case Against Adnan Syed' (HBO Nordic)

****

'The Case Against Adnan Syed' er en fængende introduktion til en af USA’s mest bizarre mordmysterier. Foto: Ritzau Scanpix
'The Case Against Adnan Syed' er en fængende introduktion til en af USA’s mest bizarre mordmysterier. Foto: Ritzau Scanpix

Hvem dræbte Hae Min Lee – var det kæresten, ekskæresten eller måske den mystiske strejfer i skoven?

175 millioner lyttede med, da podcasten ’Serial’ stillede mistroiske spørgsmål til mordsagen om den 18-årige skolepige, som blev fundet dræbt i 1999. Nu er mange sofa-detektiver overbevist om, at offerets ekskæreste, Adnan Syed, sidder uskyldigt dømt for mord på 19. år.

HBO opruller nu sagen i en grundig og redelig true crime-serie, som dog er renset for podcastens heroin-lignende afhængigheds-effekt. Kendere må vente længe på nye detaljer, men ’The Case Against Adnan Syed’ er en fængende introduktion til en af USA’s mest bizarre mordmysterier.

At Adnan Syeds appelsag blev afvist to dage før seriens premiere, kunne tolkes som et tegn på, at den har fået nogen til at ryste i bukserne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mastermind bag brexit

'Brexit: The Uncivil War' (HBO Nordic)

****

I centrum er Leave-kampagnens mastermind, Dominic Cumming, spillet med kynisk præcision af Benedict Cumberbatch.
I centrum er Leave-kampagnens mastermind, Dominic Cumming, spillet med kynisk præcision af Benedict Cumberbatch.
 

Hvordan kunne det gå så galt? Hver eneste brite må stille sig selv det spørgsmål – hvad enten de stemte for eller imod brexit – i disse dage, hvor Europas ansvarlige storebror, det britiske parlament, er blevet reduceret til en sandkasse af mudderkastende blebørn.

Den tempofyldte film ’Brexit: The Uncivil War’ giver et bud på svaret. I centrum er Leave-kampagnens mastermind, Dominic Cummings, spillet med kynisk præcision af Benedict Cumberbatch. Som en af de eneste i landet forstod han magten i at høste folkets vrede på sociale medier.

Filmen har fået kritik for at tackle spørgsmålet om Brexit for upræcist og for tidligt. Men filmskabere har også lov til at blande sig i debatten om, hvad der gik galt, før det går galt igen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Modig fængselsfilm

’O.G.’ (HBO Nordic)

*****

Det er især Jeffrey Wrights levende skuespil, der tvinger os til at føle med gansteren Louis.
Det er især Jeffrey Wrights levende skuespil, der tvinger os til at føle med gansteren Louis.
 

Et fængsel er et benhårdt sted at være, og nogle gange er det lige så benhårdt at forlade. Sådan var det for Morgan Freemans godmodige karakter Red i ’En verden udenfor’, og sådan er det stadig i det moderne højsikkerhedsfængsel i HBO-filmen ’O.G.’, hvor banderne sidder lige så tungt på magten som i ghettoens gader. 24 år efter Louis blev dømt, skal han endelig snart løslades.

Men at blive lukket ud i en virkelighed, hvor han ikke længere kender spillereglerne, skræmmer ham mere end prygl fra cellekammeraterne.

I modsætning til Red har han fortjent sine tæv. Engang var Louis selv bandeleder – en original gangster. Det er især Jeffrey Wrights levende skuespil, der alligevel tvinger os til at føle med Louis og gør ’O.G.’ til en fængselsfilm af den modige og nuancerede slags.

Besøg skærm.nu og få mange flere anbefalinger af film og serier LIGE HER

6 kommentarer
Vis kommentarer