When Saints Go Machine: Derfor vandt vi

WSGM vandt dette års P3-pris foran Kidd, Marie Key og Lukas Graham - De ved godt hvorfor

Drengene fra When Saints Go Machine med deres P3-pris efter showet. (Foto :Mogens Flindt)
Drengene fra When Saints Go Machine med deres P3-pris efter showet. (Foto :Mogens Flindt)

Det danske elektropop-band 'When Saints Go Machine' vandt årets P3-pris. Og de tror selv, at der er en ganske logisk forklaring på, hvorfor de vandt prisen foran musikerne Kidd, Lukas Graham og Marie Key.

- Vi søger hele tiden at lave noget, der er vores helt eget. Og noget der kan konkurrere internationalt. Det synes jeg ikke, de andres musik kan. Vi går heller aldrig på kompromis, og det er kommet os til gode denne gang, siger Jonas Kenton til Ritzau.

Læs også:

Se også: (FLASH)When Saints Go Machine: Fortjent

Han tror ikke, at de andre kunstnere går på kompromis, men forklarer, at det hele kommer an på, hvor man vil hen med sin musik. Som band vil de heller ikke gerne sammenlignes med andre bands.

- Vi har arbejdet meget på, at vores kunstneriske udtryk skal være vores helt eget. Vi er fire personer, der er meget forskellige, og vi har meget forskellig baggrund. Vi prøver ikke at lægge os op af andre bands, forklarer Kenton.

Han afslører dog, at bandets forsanger, Nikolaj Manuel Vonsild, er meget inspireret af den måde, den australske rocksanger og forfatter Nick Cave skriver sine tekster på.

Se tv fra prisuddelingen:

Lukas Graham og de glade drenge med prisen. (Foto: Mogens Flindt) DK MusikNYT - 7. apr. 2012 - kl. 01:33 TV: Lukas uddelte Gl. Dansk og Fernet Branca

Selvom bandet har en forklaring på, hvorfor det netop var dem, der vandt prisen i år, fortæller Jonas Kenton, at han var berørt af situationen.

- Jeg var meget nervøs over at skulle gå op og tage imod den pris. Også selvom vi er fire i bandet, husker han.

- Og da vi så endelig stod der, så blev jeg næsten lidt rørstrømsk, fordi det var så vildt. Vi har virkelig kæmpet for at få den her anerkendelse. Det er vigtigt. Og det er fedt, at folk lægger mærke til det, siger han afsluttende om oplevelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!