Ugens TV: Walker-ulykke overskyggede alt

Se eller gense nogle af ugens mest populære underholdningshistorier fra Ekstra Bladet TV lige her

Ugens altoverskyggende historie i underholdningskategorien er paradoksalt en knapt så underholdende af slagsen. Faktisk var det dybt tragisk, da skuespilleren Paul Walker, der ellers i sit voksne liv har levet af at underholde os andre med blandt andet The Fast & The Furious-filmserien, omkom i en bilulykke, da han sammen med en ven kørte galt i dennes Porsche i Los Angeles.

Se også: Lynhurtig Hollywood-stjerne dræbt i Porsche-ulykke

For kun godt et halvt år siden mødte Ekstra Bladet skuespilleren i London, der dengang glad og stolt kunne fortælle om den på daværende tidspunkt biografaktuelle sjette The Fast & The Furious-film.

Se også: Paul Walker til Ekstra Bladet: 'Action-scenerne er de sjoveste'

Bambi kom på glatis
En lykkelig udgang fik til gengæld historien om virkelighedens Bambi på glatis.

Tre hjorte havde forvildet sig ud midt på en tiliset sø i Minnesota, og et Facebook billede af den ene hjort, lagt op af den lokale tv-kanal, fik folk til tasterne med kommentarer om, hvorfor ingen dog ville hjælpe 'de stakkels bambier'.

Se også: TV: Virkelighedens bambi kom på glatis

Det fik til gengæld en far og hans søn til at drage ud på søen på deres specielle luftpudefartøjer, som – med hjælp fra et par reb, som blev bundet om hjortene – fik reddet de skøjtende hjorte ind på land igen.

Modige læsere
Ekstra Bladets læsere er ikke bange. I hvert fald ikke, hvis man skeler til, hvor mange der i denne uge var inde på ekstrabladet.dk og se den reklamefilm, japanske Autoway står bag.

Det er ikke hver dag, man bliver advaret mod at se en reklamefilm, men det gør Autoway i reklamen.

'Advarsel! Ikke for folk med sarte nerver. Se venligst ikke filmen, hvis du har psykiske eller fysiske helbredsproblemer, og tit skal til læge. Vi er ikke ansvarlige for skader eller sygdom, som filmens indhold måtte medføre', lyder advarslen, inden reklamen starter.

Er du modig nok, og har du ikke set reklamen, kan du gør det via dette link:

Se også: TV: Se den hvis du tør: Verdens uhyggeligste reklamefilm

Kendte kræver kassen
Det var også i denne uge, at Ekstra Bladets sladdermagasin 'Dans med de kendte' kunne fortælle, hvor meget de danske kendisser får for at medvirke i tv-serier og -optrædender.

Se også: TV: Så meget får de kendte for at medvirke

Programmets vært Dan Rachlin giver i selskab med medværten Nikolaj Vraa seerme helt konkrete tal for, hvad for eksempel kendte som Linse Kessler, der hører til blandt de deciderede kontraktansatte tv-personligheder, tjener på tjansen.

Band barberede brallerrøv
De små, spøjse historier er vi som bekendt heller ikke for fine til at fortælle her på Ekstra Bladet.

Og nedenstående er ingen undtagelse:

Se også: Se Pearl Jam barbere fan på scenen

Under et show i Spokane i rockbandets hjemstat Washington spottede frontmanden Eddie Vedder, at en fan stak et skilt i vejret, hvorpå han proklamerede, at han ville lade sig klippe, hvis Pearl Jam spillede nummeret ’Brain of J.’.

Eddie Vedder tog ham på ordet, og efter at have spillet et par minutter af ’Brain of J.’, mens fanen svingede ihærdigt med sine dreadlocks på scenen, begyndte sangeren såmænd at barbere lokkerne af den langhårede ungersvend.

Se alle indslag og klip øverst i artiklen!

0 kommentarer
Vis kommentarer