Veloplagt Jasmin mødte sine fans

Den unge X-Factor vinder var i hopla på jysk lokalradio, men hun vil ikke tale om sin mordmistænkte far

Der blev taget utallige fotos af X Factor-vinderne Jasmin og Anthony  under besøget på Radio Viborg. (Foto: Anders Brohus)
Der blev taget utallige fotos af X Factor-vinderne Jasmin og Anthony under besøget på Radio Viborg. (Foto: Anders Brohus)

15-årige Jasmin fra X Factors vinderduo AnthonyJasmin er i sandhed gjort af solidt stof. Selv om nyheden om hendes mordmistænkte far er dagens store samtaleemne, holdt hun og makkeren Anthony tidligere i dag hof på Radio Viborg. Helt uanfægtet af virakken.

I en lang time pjattede de med studieværten og storboblede af glæde over fredagens sejr i sangdysten. Men samtidig kunne det 15-årige sangtalent se historien om hendes mordmistænkte far, Ahmed Numan Isaac Rahma alias 'Jaguar', fylde Se & Hørs forside og avisernes spisesedler.

Det slog dog ikke Jasmin ud af flippen. Heller ikke selv om selvsamme lokalradio under det timelange besøg sendte flere reklameindslag for Se & Hørs tophistorie.

Hurlumhej'et prellede ganske enkelt af på sanglærken.

Se også: DR: Se og Hør ville skrive om Jasmins far før finalen



Se også: Tidligere drabschef: Vi kendte godt til Jasmin



Jasmin har hele livet haft et tæt forhold til sin mor, Hannah Weihe Dahl, og sin mormor, der bor i samme ejendom. Da hun gik på scenen til 'X Factor'-finalen, lod hun sig ikke gå på af sandheden om hendes far. Foto: Robert Gross Hermansen Tæt på Jasmins utrolige liv

Tværtimod pludrede og trallede Jasmin veloplagt i æteren og gav sig bagefter god tid til at skrive autografer til en mindre kødrand af unge fans, der var stimlet sammen foran radiostudiet.

Pressen fik dog ikke lov at komme tæt på den 15-årige stjerne. Reporterne blev holdt på afstand af duo'ens pressedame, Allette, der kategorisk afviste at tale om andet end X-Factor.

- Hun har været trukket gennem mediemøllen, lød det.

- Jeg udtaler mig ikke
Selv var Jasmin meget smilende, men også meget bestemt, da hun til Ekstra Bladets reportere sagde:

- Jeg udtaler mig ikke om den sag.

De unge fans, der typisk var i 12-års alderen, havde det på samme måde:

- Det er da lige meget. Jasmin er sød, og hun synger godt, lød det fra en krøltoppet knægt fra 6. klasse på den nærliggende Vestre Skole.

1 af 2 En veloplagt Jasmin ved radiomikrofonen i Viborg på dagen, hvor nyheden om hendes nære familiebånd til den mordmistænkte 'Jaguar' fyldte spalterne. (Foto: Anders Brohus)
2 af 2 Der blev taget utallige fotos af X Factor-vinderne Jasmin og Anthony under besøget på Radio Viborg. (Foto: Anders Brohus)
0 kommentarer
Vis kommentarer