Brandon afslører 90210-hemmeligheder

Jason Priestly er i gang med en ny bog, der løfter sløret for, hvad der foregik bag kulisserne i tv-serien Beverly Hills

Var du en af de mange teenagere, der i 1990'erne sad klistret til skærmen, når hitserien Beverly Hills rullede over skærmen, er der godt nyt på vej.

Pigernes ven Brandon Walsh, der i virkelighedens verden går under navnet Jason Priestly, er nemlig i gang med en bog, der afslører alle hemmelighederne i den populære serie, skriver HollywoodReporter.com.

I alt nåede der at blive produceret 10 sæsoner fra 1990 til 2000, og i Danmark startede serien i 1992. Selv nåede Jason Priestly også at producere flere afsnit.

Se også: Se 'Beverly Hills-stjerne' springe ud som stripper

I serien flytter tvillingerne Brenda (Shannen Doherty) og Brandon fra en mindre forstad til Beverly Hills. Her følger man deres forsøg på at tilpasse sig storbyen og livet i den klikke, de bliver en del af.

Skuespillerholdet var i løbet af de mange år, serien blev produceret, involveret i flere skandaler.

Blandt andet droppede Shannen Doherty ud af serien efter fire sæsoner. Årsagen var angiveligt et 'anstrengt forhold' til de andre på holdet.

Se også: Tori Spelling taber 20 kilo

I starten af 1990'erne indledte Austin Green, der spillede David, også en romance med Tiffany Theissen, som spillede Valerie. Forholdet holdt dog ikke længe - kort efter parret var flyttet sammen, gik forholdet i stykker.

Der har også været spekulationer om, hvorvidt Luke Perry, der spillede Dylan, og Jennie Garth, der spillede Kelly, var kærester i det virkelige liv.

Selv havde Jason Priestly desuden flere sammenstød med seriens skaber Aaron Spelling. Og måske er det en af de sandheder, der kommer frem i dagens lys, når Jasob Priestlys bog udkommer til næste forår.

1 af 4 
2 af 4 Foto: Carin Baer
3 af 4 
4 af 4 
0 kommentarer
Vis kommentarer