Prins Henrik får sin egen is

Prins Henrik får konge-is i fødselsdagsgave

En rød flødeis, der smager af det kendte bolche Kongen af Danmark. Det er hvad isfabrikken Is fra Skarø lige nu arbejder på som en særlig fødselsdagshilsen i anledning af prinsgemalens 80-års fødselsdag i dag.

Det oplyser DR Fyn.

Isen har den meget karakteristiske anis-smag og er helt unik, fortæller isproducent Martin Jørgensen fra den lille isfabrik, der ligger på Skarø i det fynske øhav.

- Man kan ikke lave en helt almindelig eller gængs is til en 80-års fødselsdag af den karakter, siger isproducent Martin Jørgensen fra Skarø.

Is fra Skarø havde besøg af Prins Henrik for nogle få år tilbage, og derfor havde den lille virksomhed lyst til at være med til at fejre den runde fødselsdag i dag..

Men kan man godt lave Kongen af Danmark-is til en prinsgemal? Ja, siger de på Skarø.

- Han har jo et format, så han godt kan bære det, og han er heller ikke uden humor. Så det synes jeg godt, man kan, siger Martin Jørgensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere