Berømt rival håner Top Gear-vært

Piers Morgan minder på Twitter om, at de to journalister har en betændt fortid

Tidligere Top Gear-vært Chris Goffey om Jeremy Clarkson. (Video: AP)

De er to af Englands absolut mest rapkæftede journalister.

Den tidligere CNN-vært og nu redaktør på Daily Mails USA-redaktion, Piers Morgan, og Top Gear-værten Jeremy Clarkson holder sjældent igen med kontroversielle udtalelser.

Men de to feterede berømtheder hader hinanden, og det har de gjort i lang tid.

Et engelsk medie påstår, at Jeremy Clarkson slog ud efter en producer i sidste uge. (Foto: AP) flash - 10. mar. 2015 - kl. 22:02 Medie: Derfor blev Top Gear-vært suspenderet

Sviner Clarkson på Twitter

Det mindede Piers Morgan alle sine mere end fire millioner følgere på Twitter om tirsdag, efter det kom frem, at BBC suspenderede ærkefjenden Clarkson, som følge af at han i sidste uge langede ud efter en producer.

- Min arrede højre tinding er åben overfor lukrative tilbud for at fortælle sin historie om et ”skænderi” med Jeremy Clarkson, skriver Piers Morgan på Twitter.

Og Morgan fortsatte sin tirade mod den populøre Top Gear-vært.

- Af erfaring vil jeg sige, at Mr. Clarksons bedste juridiske argument må være, at hans slag reelt ikke er andet end glorificerede lussinger.

Følger man de to kamphaner på Twitter, ved man, at de utallige gange er gået i flæsket på hinanden på de sociale medier, og med ovenstående tweets henviser Piers Morgan til en hændelse i 2004.

Top Gears Jeremy Clarkson er blevet suspenderet af BBC, efter den kontroversielle tv-vært var i et skænderi med en producer. (Foto: AP) flash - 10. mar. 2015 - kl. 18:38 TV: Populær Top Gear-vært suspenderet af BBC

Voldelig fortid

Rivaliseringen og det betændte had til hinanden går nemlig langt tilbage.

Det hele startede tilbage i starten af 00'erne, hvor Piers Morgan, der havde gjort karriere på kompromisløs sladderjournalistik om Englands berømtheder, offentliggjorde nogle billeder, hvor det så ud, som om Jeremy Clarkson lagde an på en kvindelig BBC-producer.

Det blev Clarkson så sur over, at han i 2004 endte med at stikke Piers Morgan en knytnæve i ansigtet til et prisshow for den engelske presse.

Clarkson måtte tilbageholdes af vagter, og resultatet var en flænge i Piers Morgans ansigt, mens det kostede Clarkson en brækket finger.

Siden har de to kombattanter udelukkende ladet mundtøjet og pennen tage slåskampene, men hadet lever i bedste velgående.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere