Ny bog beretter om rædslerne på Utøya

20-årige Siris bog er et medrivende stykke dokumentar

Mens Siri kæmpede for sit liv, kæmpede Erik Sønstelie med frygten for datterens skæbne. Beretningen kan læses i bogen 'Jeg lever, far', der udkommer i dag. (Foto: Magnus Holm/Polfoto).
Mens Siri kæmpede for sit liv, kæmpede Erik Sønstelie med frygten for datterens skæbne. Beretningen kan læses i bogen 'Jeg lever, far', der udkommer i dag. (Foto: Magnus Holm/Polfoto).

Siri Marie Sønstelie og Erik H. Sønstelie: Jeg lever, far 372 sider. 250 kr. Politikens Forlag.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Fredag 22. juli 2011 gik Norge – og den halve verden – i chok. Det var dagen, da galningen Anders Breivik dræbte 77 i det indre Oslo og på den lille ø Utøya. En tragedie, som har sat sig dybe spor i den norske folkesjæl. Her otte måneder senere udkommer bogen ’Jeg lever, far’ i Danmark. Skrevet af 20-årige Siri og hendes journalist-far Erik.

I mere end 60 år har Utøya været hjemsted for sommerlejre for Arbejderpartiets politisk aktive unge – og Siri var med for første gang. Hendes beretning, der starter om torsdagen, skildrer hele det praktiske med ankomst og indkvartering, men rummer også forventninger om at stå over for ’sommerens dejligste eventyr’.

Idyllen bliver brat brudt kl. 17.24 dagen efter, da hun fra lejrens cafeteria hører tre skud. Galningen er ankommet.

Flakker rundt

Den næste time er kaos, skrig, blod og død. Breivik, forklædt som politimand, bevæger sig stille rundt på øen og henretter enhver, han møder. Sammen med en snes andre unge styrter Siri ned mod skoven.

Hun får kontakt med sin far via mobilen, men synes ikke, han fatter situationen. ’Far, det her er ikke nogen spøg, de skyder her. Vi må gemme os’, råber hun. Og slukker mobilen af frygt for, at lyden skal afsløre hende.

Siri flakker rundt – Breivik er undertiden tæt på – og møder sårede og myrdede kammerater. Til sidst lykkes det hende at fire sig ned til vandkanten og presse sig ind i en klippe-sprække. Det bliver hendes redning.

Far Erik, der befinder sig i Oslo, forsøger febrilsk at finde nyt om situationen på Utøya. Han ringer og ringer, både til sin gamle avis VG og til nærliggende politistationer, men ingen kan eller vil fortælle ham noget. Samtidig søger han mod øen i en rus af ængstelse for datteren og af journalistisk nysgerrighed.

Angsten og gråden

Erik Sønstelie fortæller nøgternt uden lyriske sidespring og forfalder på intet tidspunkt til det rørstrømske. Men den dramatiske situation giver selvfølgelig anledning til stærke refleksioner over forholdet mellem far og datter.

Bogen slutter ikke med den lykkelige genforening. Læseren drages med ind i tiden derefter; usikkerheden, angsten, gråden. Siri kæmper stadig med at skelne mellem, hvad der er trygt og utrygt. Hun farer sammen ved den mindste lyd. Er på vagt, når hun hører sirener, og oplever, at hun leder efter skjulesteder og flugtveje, hvor hun end er. Selv hjemme i sin egen stue om aftenen er hun bange for at blive skudt gennem vinduet, bange for, at nogen skal trænge ind gennem døren.

’Jeg lever, far’ er et medrivende stykke dokumentar – men man kunne godt undvære kapitlerne, hvor andre aktører kommer til orde. Siri og Eriks intense fortælling kan sagtens stå alene.

1 af 2 
2 af 2 Mens Siri kæmpede for sit liv, kæmpede Erik Sønstelie med frygten for datterens skæbne. Beretningen kan læses i bogen 'Jeg lever, far', der udkommer i dag. (Foto: Magnus Holm/Polfoto).
0 kommentarer
Vis kommentarer