Forfatter svines til efter bog om kendte og kongeliges sexliv

Den danske sexolog og forfatter Jakob Olrik er blevet bombarderet med svinske beskeder i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog 'Natsværmer'

Forfatteren og sexologen Jakob Olrik står her med en papfigur af selveste kronprins Frederik. Om kronprins Frederik figurerer i bogen vil Olrik dog ikke bekræfte. (Foto: Kim Kastrup)
Forfatteren og sexologen Jakob Olrik står her med en papfigur af selveste kronprins Frederik. Om kronprins Frederik figurerer i bogen vil Olrik dog ikke bekræfte. (Foto: Kim Kastrup)

- Hold kæft, hvor er du dog en nar. Din lille opblæste latterlige idiot. Det er jo løgn og latin alt, hvad du skriver, Fuck you din lille lort. Gå hjem og pak.

Sådan lyder en meget vred besked fra en anonym kvinde på forfatteren Jakob Olriks telefonsvarer, som Ekstra Bladet har gennemlyttet. Jakob Olrik fortæller i øvrigt, at han har modtaget flere af den slags svinske beskeder gennem de sidste par dage, især fra kvinder.

Angrebet af sure damer
- Jeg har fået en masse meget sure kommentarer fra især damer, der føler sig stødt over min bog. Nogen af beskederne fik jeg før, min bog udkom i dag. Så det må være kvinder, der ikke har læst bogen, men bare er blevet sure ud fra omtalerne af min bog.

- De fleste er sure over, at jeg berører og beskriver, hvordan kendte og kongelige er involveret i forskellige former for prostitution. Det har virket så anstødeligt på mange, at flere har ringet og svinet mig til på telefon.

På Facebook får Jakob Olrik lige så mange klø - også her er kvinderne fremme i skoene.

Kirk Norcross og Jodie Marsh deler begge interesse for bodybuilding og reality-tv. (Foto: All Over) Kendte Verdens vildeste reality-stjerne? Mød damen, der altid siger ja

Kvalmende måde at tjene penge på
- Skal vi gætte på at de 90%, der er virkelighed er forfatterens fantasi/viden, og de 10% er, at i stedet for at bruge eget navn, så tager vi en masse kendte og kongelige, for at sværte dem til - bare 'Steen Thyr' er jo meget slet skjult identitet. - kvalmende måde at tjene penge på!, skriver en kvinde.

Og en anden  kvinde skriver:

- Hvor patetisk, og jeg håber ikke du sælger en eneste bog, for hvad i alverden kommer det andre mennesker ved, hvem der dyrker sex med hvem! Fandme utroligt en gang shit at sende ud for at tjene penge, og jeg vil kalde det en form for prostitution... Bræk!

Mænd frygter at være med i bogen
Jakob Olrik fortæller også, at der er 3-4 mænd fra det miljø, som han beskriver i bogen, der har ringet til ham for at spørge,  om de er med i bogen.

- Og det kan jeg jo hverken afkræfte eller bekræfte, for det ville være det samme som at sige, at der var nogle andre, som er med i bogen.

- Mændene ringer til mig, fordi de tænker i penge og forretning. De frygter måske, at det kan gå ud over deres økonomi, hvis de er med i bogen. Eller hvad tænker konen der hjemme. Og der kan selvfølgelig også være de mænd, der gerne vil være med i bogen, forklarer Jakob Olrik til Ekstra Bladet.

Bogen 'Natsværmer' beskriver Jakob Olrik selv som såkaldt autofiktion, hvilket vil sige, at den blander fakta og fiktion.

Flere af de kendte personer i bogen som Jakob Olrik beskriver som 90 procent sand, er navnemæssigt lettere maskeret, så man måske kan gætte, hvem de er i virkeligheden.

Claus Rismel og damerne
Til BT fortæller Jakob Olrik blandt andet, om den tidligere sportsmand Steen Thyr, der lever et vildt liv med dyre biler, og som har fået foretaget flere kosmetiske operation.

Forretningsmanden Hugo Simonsen er også en karakter i bogen. Han fik fem års fængsel for bedrageri og holder ofte hof for sine elskerinder på jetset-cafeen Café Victor i København. Her er det dog sværere ud fra navnet at finde ud, hvem denne person kan være i virkeligheden. Jakob Olrik afslører dog overfor Ekstra Bladet, at han tidligere i skrivefasen kaldte denne person for Claus Rismel. Og så man jo selv forsøge at gætte, hvem Olrik måske hentyder til.

Et mandligt medlem af kongehuset betaler i bogen 50.000 kroner for en nat med bogens kvindelige hovedperson 'Luna' på hotel D’Angleterre, skriver BT.

- Jeg kan kun bekræfte, at der i bogen bliver beskrevet en meget genert mandlig person fra Kongehuset, siger Jakob Olrik til Ekstra Bladet om sin autofiktions-bog, hvor kun 10 procent efter Olriks oplysninger er opdigtet.

Se også: Forskning: Følg disse enkle råd, og hold gang i dit sexliv

1 af 2 Forfatteren og sexologen Jakob Olrik. (Foto: Rasmus Flindt Petersen)
2 af 2 Forfatteren og sexologen Jakob Olrik står her med en papfigur af selveste kronprins Frederik. Om kronprins Frederik figurerer i bogen vil Olrik dog ikke bekræfte. (Foto: Kim Kastrup)
71 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere