Christopher på Roskilde: Vågnede i tis og juice

Før han blev kendt og fik lov at muntre sig i VIP-området, var hitmageren Christopher smurt ind i mudder på Roskilde Festivals campingplads

Christopher er mere lækker på Roskilde nu, end har være for et par år siden. Foto: Mogens Flindt
Christopher er mere lækker på Roskilde nu, end har være for et par år siden. Foto: Mogens Flindt

I disse dage camperer tusindvis af unge mennesker på en sjællandsk græsmark for at deltage i den største festival i Nordeuropa. Og faktisk plejede den danske popprins Christopher også at være fast inventar i mudderpølen, inden han fik lov at passere de bevogtede porte til Mediebyen på Roskilde Festival.

- Jeg har været på Roskilde fem eller seks gange før, og der lå jeg ude på campingområdet. Men nu holder jeg mig til Mediebyen og væk fra smatten, griner den 24-årige sanger.

Christopher lægger stemme til trolden Kvist. Foto: PR Danske kendte - 29. jun. 2016 - kl. 23:16 Nu er traileren her: Hør Christopher i Timberlakes rolle

Her fester han med andre kendte, musikere og branchefolk og med sin modelkæreste Cecilie Haugaard.

Festival eller ej så er Christopher som altid klædt i en hvid t-shirt, der sammen med 'nuddelhåret' efterhånden er blevet hans varemærke. Men blusen har ikke altid været så ren og pletfri som i år i Mediebyen.

Ifølge sangeren selv var hans festivalvaner var nemlig en del anderledes dengang, han var campinggæst med partoutarmbånd og pletter fra spildte Ga-Jol-shots og ketchup fra pølsehorn ned ad sig selv.

Se også: Christopher overtager Timberlakes rolle

- Jeg var ham den vilde, der vågnede op i en blanding af mudder, tis og æblejuice og bad om en lunken Harboe-øl, så vi kunne komme i gang med at feste igen, griner Christopher.

Men nu er han færdig med teltlivet og nyder at kunne tage på festival på en måde, der involverer flere kolde drikkevarer i baren og færre mudderpøle. Dog er det ingen garanti for, at han ikke møder et par kvindelige fans, der vil have en selfie med ham.

- Herinde i Mediebyen er der ikke lige så mange, der vil have taget billeder, selv om jeg ikke slipper helt. Men det er bare dejligt. Og så kan jeg både være sammen med kolleger og venner, og det er det fede ved at være på festival. Man skal nyde den med folk, man holder af, forklarer han.

Parret til dronning Margrethes kunstnerbal tidligere på året. Foto: Tariq Mikkel Khan. Danske kendte - 22. jun. 2016 - kl. 11:16 Christopher: Jeg stalkede min kæreste

Roskilde Festival fortsætter til og med lørdag.

7 kommentarer
Vis kommentarer