Clint Eastwood-skuespiller død

Den amerikanske skuespiller Geoffrey Lewis, der medvirkede i flere af Clint Eastwoods film, er død 79 år gammel

Her er Geoffrey Lewis filmet sammen med sin kone, datter og svigersøn

Man kan godt kalde Geoffrey Lewis for den evige birolle-skuespiller. Men hvilken en af slagsen. Jeffrey Lewis, der ifølge sin familie døde 79 år gammel af alderdom i tirsdags, har nemlig medvirket i et hav af gode biroller, og var i sær en skattet skuespiller af Hollywood-legenden Clint Eastwood.

Geoffrey Lewis har blandt andet medvirket i følgende film af Clint Eastwood: 'High Plains Drifter', 'Thunderbolt and Lightfoot', og i rollen som Orville Boggs i filmene 'Every Which Way But Loose' og 'Any Which Way You Can'. Lewis medvirkede også i Eastwood-filmene 'Bronco Billy', 'Pink Cadillac' og 'Midnight in the Garden of Good and Evil'.

Se også: Clinten er blevet single

(artiklen fortsætter under billedet)

Geoffrey Lewis ses her i midten sammen med Clint Eastwood og Beverly D'Angelo i forbindelse med filmen 'Every Which Way But Loose'.(Foto: Polfoto)
Geoffrey Lewis ses her i midten sammen med Clint Eastwood og Beverly D'Angelo i forbindelse med filmen 'Every Which Way But Loose'.(Foto: Polfoto)
 

Men det var ikke kun Clint Eastwood, der havde øjne for Geoffrey Lewis kvaliteter. Han har også medvirket i film som Michael Cimino's 'Heavens Gate' og John Millius' 'Dillinger' og i Michael Ritchies 'Smile' samt et hav af tv-serier, heriblandt 'Flo', 'Hawaii Five-O', 'Falcon Crest' og 'Det lille hus på prærien'.

Geoffrey Lewis var far til Hollywood-skuespilleren Juliette Lewis, der fik sit store gennembrud i filmen 'Natural Born Killers'. Hun er dybt berørt af sin fars død og skrev følgende mindeord til sin far på Instagram:

- Min far. Min far, min far, min far. Min kærlighed,  min far. Min helt. Min far. Min far, min kærlighed, min  kærlige far. Min styrke og min kraft. Min ven. Mine kram. Min latter. Min kærlighed. Min far. Oh mit hjerte. Mit hjerte. Han elskede os så meget. Så meget. Jeg vil for altid være min fars datter, og han vil altid være til stede i mine tanker.

Geoffrey Lewis søn Miles har i øvrigt givet filmbladet Variety flere detaljer omkring sin fars død. Han siger nemlig, at  hans far døde af et hjerteanfald under en træningstime på et alderdomshjem for pensionerede medarbejdere i film- og tv-industrien i Los Angeles.

Geoffrey Lewis ses her med sin elskede datter Juliette Lewis.(Foto: Instagram)
Geoffrey Lewis ses her med sin elskede datter Juliette Lewis.(Foto: Instagram)
 

 

 

 

1 af 2 Geoffrey Lewis ses her i midten sammen med Clint Eastwood og Beverly D'Angelo i forbindelse med filmen 'Every Which Way But Loose'.(Foto: Polfoto)
2 af 2 Geoffrey Lewis ses her med sin elskede datter Juliette Lewis.(Foto: Instagram)
83 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere