- 5000 unge gik totalt amok

Dansktop-legenden har optrådt på et hav af festivaler, og der er altid stuvende fyldt foran scenen

- Jeg har opnået alt det, jeg skulle og ville. Jeg har ikke nogen visioner om noget, jeg skal nå. Lige siden jeg var helt lille, har jeg villet optræde, og siden 1958 har det været min levevej og min hobby, så det kunne ikke være bedre. Det eneste, man håber på i min alder, er, at helbredet holder, har Johnny Reimar tidligere fortalt Ritzau. (Arkivfoto) Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
- Jeg har opnået alt det, jeg skulle og ville. Jeg har ikke nogen visioner om noget, jeg skal nå. Lige siden jeg var helt lille, har jeg villet optræde, og siden 1958 har det været min levevej og min hobby, så det kunne ikke være bedre. Det eneste, man håber på i min alder, er, at helbredet holder, har Johnny Reimar tidligere fortalt Ritzau. (Arkivfoto) Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Med evergreens som 'Lille fregnede Louise', 'Sikke'n fest' og 'Du burde købe dig en tyrolerhat' har Johnny Reimar sunget sig ind i dansk musikhistorie.

Den folkekære musiker har været med siden slutningen af 1950'erne og kunne tilbage i 2018 fejre diamantjubilæum efter 60 år i branchen.

Det er blevet til tusindvis af optrædener - også på landets festivaler, som dog er aflyst i år grundet coronapandemien.

Derfor giver 77-årige dansktop-legende her et tilbageblik på sine bedste og mest mindeværdige festivaloplevelser gennem årene.

Hvad er din yndlingsfestival og hvorfor?
- Det er Smukfest. Hvor mange festivalpladser godt kan virke lidt uhumske nogle gange, så lever Smukfest virkelig op til sit navn. Og så er der bare en helt speciel stemning inde i Bøgeskoven.

Se også: - Vil ikke optræde med livet som indsats

- Jeg føler, at folk er knap så vilde på Smukfest, men mere går ind for at nyde musikken og naturen, hvor man måske er mere tilbøjelig kun at komme for at feste på de øvrige festivaler.

- Jeg havde fornøjelsen af at lukke festivalen sidste år. Der havde været et forfærdeligt uvejr et par dage før, så der var ret mange, der allerede var taget hjem. Men da jeg kom på scenen - som en overraskelse, der ikke var annonceret - blev publikum meget begejstret og overrasket. Lige så snart jeg går i gang med 'Sikke'n fest', så overgiver folk sig, uanset hvor gamle de er.

Mange kender Johnny Reimar som manden bag hittet 'Du burde købe dig en tyrolerhat'. Foto: Stine Bidstrup / Ritzau Scanpix
Mange kender Johnny Reimar som manden bag hittet 'Du burde købe dig en tyrolerhat'. Foto: Stine Bidstrup / Ritzau Scanpix

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som optrædende på en festival?
- En af de større og overvældende oplevelser var på Langelandsfestivalen, hvor jeg var nogle år og optræde i Møllers telt. Det var mig bekendt på den anden side af midnat, at jeg gik på. Den stemning, der var i det telt, har jeg aldrig oplevet lignende.

- Der var 5000 unge mennesker, der gik totalt amok. De sang jo med på alle sangene, som om at de havde øvet sig i dagevis - det var lige før, jeg blev bange, så voldsomt var det. De var så søde med bifaldene, at jeg nærmest var helt flov over at få penge for det. Så de optrædener på Langelandsfestivalen står som noget af de største i min karriere.

Se også: Efter 14 år: Johnny Reimar sælger ud

- På Jelling Musikfestival har jeg været et par år også. Et af årene havde de anbragt mig i et specielt hus, som ikke var så stort. Jeg ved ikke, om de undervurderede det, men der kom en masse mennesker. Så mange, at de ikke kunne være derinde, og derfor måtte folk stå udenfor på en slags bro, der var bygget op udenfor. Der kom så mange mennesker, at broen styrtede sammen. Gudskelov var der ikke nogen, der kom noget til! Der må man sige, at succesen var så stor, at det brasede sammen.

Hvad vil du savne mest i år ved hverken at skulle optræde eller være gæst på en festival?
- Jeg har faktisk ikke haft nogen festivaljob i år. Vi arbejdede på det, men det gik i stå grundet corona.

- Helt undtagelsesvist optrådte jeg til et show i Parken ('Fællessang i Parken - vores fodboldhistorie', red.), og så går det ellers løs til august igen med en hel del job med min gamle gruppe, The Cliffters.