51-årige Jimmy Jørgensen skal være far igen

Signe Egholm Olsen er gravid med parrets andet fælles barn

(Foto: Jonas Olufson).
(Foto: Jonas Olufson).

Sangeren Jimmy Jørgensen, 51, og skuespillerinden Signe Egholm Olsen, 35, skal være forældre igen.

Det skriver ugebladet Her & Nu.

De lykkelige omstændigheder fremgår af en tekst på Det Kongelige Teaters hjemmeside om stykket 'King Lear', som Signe Egholm Olsen medvirker i.

'Fra 29. marts og spilleperioden ud overtager Signe Mannov rollen som 'Cordelia' og 'Narren' fra Signe Egholm Olsen på grund af graviditet', står der.

I et interview med Børns Vilkår fortæller Jimmy Jørgensen, at det er en dreng, parret venter.

Se også: Jimmy Jørgensen: - Nu har jeg noget at stå op til

De er i forvejen forældre til datteren Billie Jo på fire år.

Derudover har Jimmi Jørgensen datteren Sally, der er i midten af tyverne, fra et tidligere forhold.

Mest læste i flash!
Hent flere