Aalbæk: Jeg var afhængig af piller

Ålen blev suicidal efter syv års misbrug

Ålen er i dag ude af sit misbrug, der varede syv år. (Arkivfoto: Mikkel Tariq Khan).
Ålen er i dag ude af sit misbrug, der varede syv år. (Arkivfoto: Mikkel Tariq Khan).

En rejse til Asien tilbage i år 2000 trak efterfølgende dybe spor i Zentropa-bagmanden Peter Aalbæks liv.

Rejsen var den direkte årsag til, at han i syv år var afhængig af piller.

- Jeg havde ikke sovet i otte dage, fordi det er svært at rejse mod øst. Så jeg fik nogle sovepiller af en japansk læge, og mit problem blev løst, siger Peter Aalbæk. I begyndelsen spiste han kun en kvart pille, men langsomt eskalerede forbruget af pillerne, der fik ham gennem nætterne.

- Stille og roligt blev det en hel pille. Og så blev det hver aften, jeg tog en hel, siger filmmanden.

Til sidst fik indtaget fysiske konsekvenser.

Se også: Peter Aalbæk: Danskers Google-sejr inspirerer til 'Jagten 2'

- Jeg blev totalt tosset i hovedet. Det er der måske nogle, der mener, jeg stadig er. Men jeg blev suicidal. Jeg var helt fra den, og jeg tænkte ’hvad sker der?’. Midt på dagen oplevede jeg indimellem, at lyset pludselig forsvandt, siger han.

Han googlede derfor pillerne og fik et hav af skrækhistorier om, hvad de havde gjort ved andre mennesker.

- Jeg kan ikke bebrejde medicinalfirmaet, for efterfølgende læste jeg informationerne, der var vedlagt pillerne og opdagede, at man højst måtte spise dem i en uge. Så jeg droppede dem. Det tog 14 dage at komme ud af det. Jeg var stille og roligt blevet lullet ind i misbruget, siger Ålen.

Det var først i 2007, syv år efter den første pakke, at de forsvandt helt ud af hans liv.

Peter Aalbæk Jensen frygter for fremtiden af dansk film, da der ikke er penge til, at unge instruktører kan komme i gang med at lae spillefilm. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Kendte Ålen: Filmkrisen rammer de unge hårdest

- Det sidste år tog jeg en pille hver aften. Og jeg fik virkelig knald i låget. Jeg følte mig bindegal.

Konsultationer hos egen læge gav ikke det store.

- Lægerne sagde, at jeg bare skulle have nogle lykkepiller. Men jeg har set for mange i min branche bruge dem.

Se også: Ålens nye projekt: Nu vil han sælge mad

Zentropa-bossen har også tidligere gjort op med en dårlig livsstil med for megen rødvin, usund mad og for mange cigarer. Cigarerne er væk, rødvinen og bøfferne fylder mindre, og han sørger for at holde formen ved lige med cykling.

- Og historien om sovepillerne er en skrækhistorie, jeg gerne deler, siger han.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen