Aalbæk med provokerende udmelding

En særdeles ærlig Peter Aalbæk troppede op på den røde løber til prisuddelingen 'Robert'

Ålen langede ud efter dem, der 'hejser moralens hvide flag'.

Det er sjældent kedeligt, når den danske filmproducent åbner op for sluserne og deler ud af anekdoter og holdninger.

Således var den røde løber til Robert-prisen ingen undtagelse.

Sidste år offentliggjorde Netflix, at de fremover ville forbyde cigaretter i film og serier på deres platform. Derfor var det naturligt at spørge dansk filmscenes 'provocateur', om den beslutning havde fået ham double-up på cigaretter i hans film.

- Prøv at hør her. Ønsker vi at portrættere folk, der kun spiser grøntsager, holder i hånden og aldrig slår på tæven?, lød det spørgende, inden han selv fik svaret.

- Vi ønsker at se film om syndere. Alle dem der gør det forbudte. Det vi selv drømmer om en gang imellem. Så jeg tror sgu ikke, at rygningen forsvinder fra film.

- Så det jeg hører dig sige, er en lille stikpille til det polerede samfund?

- Det skal bekæmpes med hård hånd, vil jeg sige.

- Og hvad gør du ved det?

- Jeg prøver at peppe op. Dem, der hejser moralens hvide flag, er altid de største syndere. Der er nogen, der prædiker moral og så selv har haft fingrene lidt for meget i småkageæsken, lød det inden han drog mod salen til aftenens festivitas.

Peter Aalbæk i højt humør på den røde løber. Foto: Philip Davali
Peter Aalbæk i højt humør på den røde løber. Foto: Philip Davali

Mest læste i flash!
Hent flere