Ålen skifter job

Producer-kasketten bliver den kommende uge byttet ud med forklæde og grydelapper

Peter Aalbæk Jensen ser frem til at få et afbræk fra 'filmtosserne'. Foto: Mogens Flindt/POLFOTO
Peter Aalbæk Jensen ser frem til at få et afbræk fra 'filmtosserne'. Foto: Mogens Flindt/POLFOTO

Mens de fleste danskere ser frem til en efterårsferie under sydlige himmelstrøg eller på sofaen, har Danmarks ukronede filmkonge, Peter Aalbæk Jensen, helt andre planer.

Den 63-årige producer trækker i forklædet og tilbringer hele ugen som krofatter i sit forsamlingshus syd for Køge.

- Jeg skal stå og lave kamsteg stegt som vildt, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Det fylder al min fritid. Når jeg ikke passer mit job på filmselskabet (Zentropa, red.), står jeg og rører i gryden.

Småt er godt, mener Peter Aalbæk. Foto: Jonas Olufson Event & Kultur - 19. jul. 2018 - kl. 10:34 Ålen provokerer igen: Viste sin diller frem på scenen

Væk fra 'filmtosserne'
For Peter Aalbæk Jensen er sidetjansen som krofatter en måde at skabe lidt afveksling fra den hektiske dagligdag i filmbyen. Han ville dog ikke være det foruden

- Det er noget, jeg synes er sjovt, så det opfattes ikke som arbejde. Der er ikke et savn efter at side et eller andet sted i en liggestol ved strandkanten. Det er mindre interessant for mig, siger han.

- Jeg vil ikke sige, jeg slapper af med det, men det er i hvert fald min måde at beskæftige mig med noget fuldstændigt andet end nogle filmtosser.

Selvom Peter Aalbæk Jensen primært står ved kødgryderne for hyggens skyld, kommer geschæften også med en helt unik fordel, når han vender snuden hjem mod sit vante job i spidsen for Zentropa.

- Jeg bliver glad for, hvor nemt det er at lave film, når man har stået op i 17 timer og stegt fiskefileter, det kan jeg godt love dig, siger han med et grin.

Se også: Er du enig med Ålen: Emil er bedst i Arvingerne