Ålen: Triers utroskab kan ikke hidse mig op

Det er langt fra første gang, at Peter Aalbæk hører om utroskab mellem ældre instruktører og yngre kvinder i branchen

Peter Aalbæk mente i sidste uge, at von Trier måtte have en god grund til skilsmissen. Det viser sig nu, at det havde han (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Peter Aalbæk mente i sidste uge, at von Trier måtte have en god grund til skilsmissen. Det viser sig nu, at det havde han (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Tidligere på dagen sendte Lars von Trier chokbølger gennem den danske presse, da han offentliggjorde at baggrunden for skilsmissin med sin kone gennem mere end 20 år, er utroskab med den yngre forfatter og tidligere kollega Jenle Halland.

Det offentliggjorde han i en pressemeddelelse, hvor der ikke blev lagt fingre i mellem, hvad han mente om den tidligere elskerinde, og den bog hvori utroskabet afsløres.

Se også: Von Trier-forfatteren: Han er ikke et geni

De erotiske stunder i filmkulissen overrasker dog ikke Lars von Triers ven og partner Peter Aalbæk, der flere gange har oplevet instruktører være lidt for intime med sine kvindelige medarbejdere.

- Med mine mange år i branchen, har jeg set det nummer von Trier har lavet et par gange før. Det er langt fra første gang en ældre mandlig instruktør har knaldet en af sine yngre kvindelige ansatte. Der står med andre ord ikke chok malet udover ansigtet på mig, lyder den umiddelbare reaktion fra Peter Aalbæk.

Se også: Utroskabs-forfatter: Alt handler ikke om dig, von Trier

I knalder også udenom på Ekstra Bladet
Han mener dog ikke, det er et problem, der udelukkende gælder filmbranchen.

- Jeg vil ikke udtale mig om Lars von Trier, men du kan bare kigge på dine egne chefredaktører, de har nok også knaldet med en ansat eller to. Det betragter jeg ikke som noget exceptionelt, og det kan ikke hidse mig op - medmindre jeg får lov at kigge på, siger Aalen.

Se også: Lars von Trier undskylder utroskab

Tidligere har han fortalt til Ekstra Bladet, at han var overrasket over, at Lars von Trier og Bente Trier skulle skilles.

- Hvis han forlader Bente, må han have en meget, meget god grund, lød det fra Peter Aalbæk.

Det viser sig nu, at det havde han.

Jenle Hallund er overrasket over von Triers reaktion. Hun mener, at instruktøren er selvoptaget (Foto: People's Press)
Jenle Hallund er overrasket over von Triers reaktion. Hun mener, at instruktøren er selvoptaget (Foto: People's Press)
 

1 af 3 Peter Aalbæk og Lars von Trier hilser på hinanden ved premieren på den lange version af 'Nymphomaniac'. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 3 Lars von Trier undskylder for utroskabet over for sin familie. (Foto: Thomas Sjørup)
3 af 3 Peter Aalbæk mente i sidste uge, at von Trier måtte have en god grund til skilsmissen. Det viser sig nu, at det havde han (Foto: Tariq Mikkel Khan)