'Årgang 0'-Emma hædret med pris

Den tidligere 'Årgang 0'-deltager har lagt fodbolden på hylden og har nu kastet sig over en ny sport. Også som succesfuld træner

Emma valgte for to år siden, at forlade 'Årgang 0'. Foto: Thomas Marott/TV2
Emma valgte for to år siden, at forlade 'Årgang 0'. Foto: Thomas Marott/TV2

Alle, der har fulgt med i 'Årgang 0', kan med garanti huske den jordbundne familien Josefsen fra Tarm i Vestjylland, der i årevis havde en af hovedrollerne i den populære hverdagsdokumentar.

For to år siden besluttede Emma, at hun ikke længere ønskede, at et tv-hold skulle følge hendes liv og opvækst. Og det var en beslutning, som hendes forældre, Lene og Poul-Erik, bakkede op.

Se også: 'Årgang 0'-stjerne stopper

Siden har der været stille om fodboldpigen fra Tarm. Men i denne uges udgave af Billed Bladet fortæller Lene Josefsen, at Emmas knæ har tvunget hende til at lægge fodbolden på hylden.

- Efter Emma kom hjem fra efterskole, skiftede hun fra at være en fodboldpige til at blive en gymnstikpige. Hendes knæ kunne ikke længere holde til at spille fodbold, siger hun til ugebladet.

Se også: Droppede 'Årgang 0': Nu har Emma det godt

Ud over selv at være aktiv gymnast, træner Emma et hold med mindre børn, og det gør hun så godt, at hun for kort tid siden fik en pris for sin indsats. Det var Nordeas 'Skulderklap', som Emma modtog sammen med en en kontant belønning på 1000 kroner, skriver Billed Bladet.

Når ikke Emma bruger sin krop i gymnastiksalen, bruger hun hovedet på HHX på Vestjydsk Handelsskole i Skjern. Drømmen er at læse matematik.

Lige som Rachel, Christian og Stephanie, der stadig er med i 'Årgang 0', fylder Emma 18 år i år.

Se også: TV2 afslører: Det sker der med 'Årgang 0'

Emma har to mindre brødre, der også har deltaget i 'Årgang 0'. Foto: Jan Sommer
Emma har to mindre brødre, der også har deltaget i 'Årgang 0'. Foto: Jan Sommer