Årgang 0'-familie kan ikke få solgt huset

Rachels mor og far forsøger at komme af med deres hus i Aabenraa. Det har de gjort længe

Når huset bliver solgt, flytter Lars Ellebye til Tyskland til sin kone. Apoteket i Aabenraa beholder han. Foto: Tariq Mikkel Khan
Når huset bliver solgt, flytter Lars Ellebye til Tyskland til sin kone. Apoteket i Aabenraa beholder han. Foto: Tariq Mikkel Khan

Der er altid gang i den i familien Ellebye, som vi siden år 2000 har lært at kende i hverdagsdokumentaren 'Årgang 0'.

Det samme kan man ikke lige frem sige om det hussalg, som familien for tiden forsøger sig med.

Siden mor-Theresia sagde ja til at blive præst for det danske mindretal i Slesvig, har familien forsøgt at komme af med deres 194 kvadratmeter store villa lige ned til Sønder Strand i Aabenraa.

Se også: Årgang 0-forældre flytter til Tyskland

Theresia Low Treschow-Kühl fortæller i det kommende afsnit af 'Årgang 0', at hun har bopælspligt i præsteboligen i Tarp, og da både Rachel og hendes storebror David er flyttet hjemmefra og nu bor på gymnasiekostskole i Birkerød, var det oplagt at sætte den rummelige villa fra 1940 til salg.

Desværre for familien Ellebye er der ikke rift om deres hus, som har været vist adskillige gange på tv.

Huset har ifølge boliga.dk været til salg i over at år. Helt præcis i 460 dage.

Apoteker Lars Ellebye og Theresia Low Treschow-Kühl satte tilbage i oktober 2016 deres hjem til salg for 4.350.000 kroner, og i sommeren 2017 satte de prisen ned til 4.200.000 kroner. Det har desværre ikke haft den store betydning, for huset er stadig ikke solgt.

Se også: 'Årgang 0'-familie flytter igen igen igen

Af boliga.dk fremgår det, at Lars Ellebye og Theresia Low Treschow-Kühl tilbage i 2009 købte villaen på Gammel Flensborgvej for samme beløb, som de nu har den til salg for.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra familien.

Se også: TV2 afslører: Det sker der med 'Årgang 0'