'Årgang 0'-Mathilde jubler: - Verdens fucking bedste nyhed

Mathilde Beuschau er glad for, at fitnesscentrene igen må åbne fra mandag. Hun håber, at det giver et boost til firmaet, som hun for nylig startede

Mathilde Beuschau glæder sig til igen at komme i fitnesscenter - både privat og professionelt. Privatfoto
Mathilde Beuschau glæder sig til igen at komme i fitnesscenter - både privat og professionelt. Privatfoto

Lørdag var der gode nyheder til alle fitnessglade danskere, da Folketingets partier blev enige om, at ting som fitnesscentre og svømmehaller må åbne fra mandag 8. juni.

Genåbningen blev mødt med stor glæde fra en lang række danskere - blandt andre Mathilde Beuschau, der blev et kendt ansigt, da hun medvirkede i TV2-serien 'Årgang 0'.

- Jeg har simpelthen fået verdens fucking bedste nyhed i dag. Fitnesscentrene kan få lov til at genåbne fra mandag af. Jeg har lyst til at skrige, jublede en tydeligt glad Mathilde Beuschau lørdag aften i en story på Instagram og fortsatte:

- Jeg skal bare op, og så skal jeg lave morgencardio. Ja fucking tak. Kæft, jeg glæder mig til mandag morgen. Jeg kan slet ikke ... det kribler i mine fødder. Jeg skal op at træne, og jeg skal løfte nogle håndvægte. Yes! Endelig, endelig, endelig. Hvor er det dejligt. Hold nu kæft, en fucking fed lørdag. Ja tak. Ja fucking tak, skreg hun nærmest af glæde.

Mathilde Beuschau blev kendt, da hun dukkede op på skærmen i TV2-programmet 'Årgang 0', som familien dog valgte at trække sig fra. Foto: Privat Danske kendte - 3. jun. 2020 - kl. 18:43 'Årgang 0'-Mathilde scorer dansk tv-kendis

Søndag er glæden på ingen måde blevet mindre for Mathilde Beuschau, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

- Jeg glæder mig som et lille barn til at komme op at træne hver morgen, som jeg plejede at gøre. Jeg glæder mig til at komme ind i en normal rutine igen, jubler hun.

- Jeg synes, at de seneste måneder har været lidt kaotiske - i forhold til at finde balancen, når man træner derhjemme, og får man nu også gået de skridt, man skal? Det har været lidt irriterende. Jeg har haft en morgenrutine, hvor jeg stod op, spiste lidt morgenmad og tog ned at træne - og så startede dagen. Det har været svært at tilvænne sig.

Mathilde Beuschau har forsøgt at holde formen ved lige i coronakrisen. Foto: Privat
Mathilde Beuschau har forsøgt at holde formen ved lige i coronakrisen. Foto: Privat

Mandag er Mathilde Beuschau derfor igen klar til at trække i træningstøjet og smutte en tur i fitnesscenteret. Hun er dog opmærksom på, at kroppen nok ikke helt er i topform efter coronakrisen.

- Jeg tænkte rigtig meget over det i nat. Jeg skal jo passe på, at jeg ikke bare tager ned og træner, som jeg gjorde før corona, så jeg ikke får en skade. Så jeg starter stille og roligt ud med lidt cardio og lette håndvægte, og så bygger jeg på derfra. Og jeg siger det samme til mine klienter. Det er vigtigt, at vi ikke går ned og tonser igennem.

Se også: Droppede ud: Nu tager hun stor chance

Et boost
Det er ikke kun, fordi hun selv kan komme i fitnesscenter igen, at hun glæder sig.

I starten af maj fortalte Mathilde Beuschau, at sprang ud som online-coach. På klienternes vegne glæder hun sig over, at de nu kan komme ind i centrene, og hun håber, at genåbningen kan give firmaet et ekstra boost.

- Jeg går stærkt ud fra, at det kommer til at have en positiv betydning. De potentielle klienter, der har ventet på, at fitnesscentrene skulle åbne, kan nu komme rigtigt i gang med at træne. Og mine eksisterende klienter kan nu også komme ind i et træningscenter og rigtig få udbytte af den trænings- og kostplan, jeg har lavet til dem, siger hun og fortsætter:

- Størstedelen af mine klienter vil træne i et center, når det er muligt, og jeg blev også bombarderet med beskeder i går: 'Ej, nu åbner centrene, så skal vi have dine træningsplaner.' Så jeg knoklede hele dagen i går for at få lavet træningsplaner til centrene, så det bliver pissefedt. Jeg glæder mig så fucking meget! griner hun.

Mathilde Beuschau ønsker ikke at fortælle, hvor mange klienter hun præcis har på nuværende tidspunkt.

- Men det er gået over alle forventninger, så det er fantastisk. Jeg er rigtig glad. Vi er en masse dejlige kvinder i mit team siger hun.

Der er sket meget med Mathilde Beuschau, siden hun trak sig fra skærmen i TV2-programmet. Det kan du se meget mere til i artiklen herunder: (+)

Mathilde Beuschau går i dag meget op i træning. Det kan ses på hendes krop, som har ændret sig en hel del den seneste tid. Foto: Janus Nielsen Kendte 'Årgang 0'-Mathilde smider tøjet