'Årgang 0'-Rachel: Jeg savner alt

Rachel Ellebye fra 'Årgang 0' er tilbage i Danmark og har allerede næste eventyr planlagt

Rachel Ellebye er efterhånden blevet 17 år gammel. Foto: Jonas Olufson
Rachel Ellebye er efterhånden blevet 17 år gammel. Foto: Jonas Olufson

Den 17-årige tv-stjerne fra ’Årgang 0’-programmerne Rachel Ellebye er netop vendt hjem efter 11 måneder som udvekslingsstudent i Argentina, hvor hun boede hos en værtsfamilie.

Og over for Se og Hør understreger hun, at savnet er stort.

- Jeg savner familien, maden og vennerne. Jeg savner bare alt. Jeg vil gerne til Argentina, når jeg er færdig med gymnasiet. Jeg er faldet for hele landet, fordi jeg har rejst meget rundt med familien, siger hun til ugebladet.

Kendte Husker du de dem alle?: Her er de 'glemte' 'Årgang 0'-børn

Rachel Ellebye, der trods opholdet i Argentina fortsat er en del af ’Årgang 0’, har dog allerede næste eventyr planlagt. Hun skal nemlig videre op ad uddannelsesstigen.

- Jeg skal til Birkerød ligesom David. Vi kiggede på to kostgymnasier, og jeg begynder om tre uger. Jeg skal gå på IB, der er den internationale linje. Jeg skal have sprog, fordi det interesserer mig, siger hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere