'Årgang 0'-stjerne afslører nyt stort projekt

Stephanie Siguenza arbejder lige nu på et nyt projekt

Stephanie Siguenza glæder sig til at lave foredrag om sit liv. Foto: Jonas Olufson
Stephanie Siguenza glæder sig til at lave foredrag om sit liv. Foto: Jonas Olufson

Danskerne har i de sidste 18 år kunnet følge Stephanie Siguenza og hendes familie i dokumentarprogrammet 'Årgang 0' på TV2.

Men selvom det snart er slut med at følge hende og alle de andre 'Årgang 0'-deltagere for denne gang, så kommer man fortsat til at kunne følge med i Stephanie Siguenzas liv i fremtiden - dog på en lidt anden måde.

Hun arbejder nemlig lige nu på en række foredrag.

Det fortalte hun, da Ekstra Bladet mødte hende fredag aften i forbindelse med 'Vild med dans'.

Se også: 'Årgang 0'-stjerne: - Jeg er skuffet

– Jeg kan godt afsløre, at jeg er ved at planlægge en række foredrag omkring mig, som gerne skulle være færdige til næste år. Bare sådan for at fortælle lidt mere omkring mig, fordi folk altid har været så interesserede i det. Så det går jeg og støber lidt på, lød det fra Stephanie Siguenza.

Stephanie Siguenza er ikke færdig med at være i rampelyset. Foto: Jonas Olufson
Stephanie Siguenza er ikke færdig med at være i rampelyset. Foto: Jonas Olufson

'Årgang 0'-deltageren er dog endnu ikke fuldstændig klar over, præcis hvordan foredragene skal strikkes sammen.

– Det kommer til at handle om det, folk ved i forvejen omkring programmerne ('Årgang 0', red.), bare generelt mig og min opvækst og hele det der med at vokse op på sociale medier og foran et kamera. Så det skal handle om det og måske bare fortælle lidt mere, og det skal vi jo så komme frem til, hvad det mere er, sagde Stephanie Siguenza med et grin og fortsatte:

Se også: 'Årgang 0'-stjerne med overraskende udmelding

– Vi er kun lige gået i gang, så det er faktisk overhovedet ikke hverken klart eller færdigt eller noget som helst. Det er kun noget, vi har snakket om indtil videre, sagde hun videre og understregede, at det dog er et projekt, der helt klart bliver til noget.

Stephanie Siguenza mødte op på den røde løber med Emma Josefsen, der også er kendt fra 'Årgang 0'. Foto: Jonas Olufson
Stephanie Siguenza mødte op på den røde løber med Emma Josefsen, der også er kendt fra 'Årgang 0'. Foto: Jonas Olufson

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

Mest læste i flash!
Hent flere