'Årgang 0'-stjerne: Endelig hjemme

Stephanie Siguenza fra 'Årgang 0' har den seneste måned boet i sommerhus på grund af corona

- Det er dejligt at arbejde og tjene nogle penge, for jeg vil rigtig gerne ud af rejse, siger Stephanie Siguenza. Foto: Mogens Flindt
- Det er dejligt at arbejde og tjene nogle penge, for jeg vil rigtig gerne ud af rejse, siger Stephanie Siguenza. Foto: Mogens Flindt

Det gælder om at vise hensyn og passe på sig selv og andre i denne tid.

Derfor valgte 20-årige Stephanie Siguenza og hendes kæreste, Jeff, at pakke deres ting sammen og forlade deres hjem i Slagelse.

Det unge par bor normalt hos Jeffs forældre, men både hans mor og far er særligt udsatte, når det kommer til coronavirussen.

- Min svigermor er hjertesyg og min svigerfar har astma. Derfor har det været meget vigtigt, at der blev passet ekstra godt på dem, siger Stephanie Siguenza, som tv-seerne har kunnet følge, siden hun blev født, i TV2-dokumentaren 'Årgang 0'.

Danske kendte - 5. jan. 2020 - kl. 20:47 - Min mor havde ikke brug for, at jeg tilgav hende

I svigerforældrenes hus har Stephanie og Jeff fået indrettet deres egen etage, men familien var alligevel bekymret for at skulle bo under samme tag.

- Derfor besluttede vi, at Jeff og jeg skulle flytte i sommerhus. En fra min svigermors familie havde et, vi kunne låne, så det var helt perfekt, siger Stephenie Siguenza til Ekstra Bladet.

Se også: 'Årgang 0'-Stephanie: - Jeg skjulte sandheden for alle

Stephanie og Jeff boede i sommerhuset i en måneds tid, men er nu hjemme igen.

- Det var fint nok at være derude. Hvis det var sådan helt frivilligt og fordi vi havde lyst til det, havde det nok været lidt hyggeligere. Det var jo omstændighederne, der gjorde, at vi var nødt til det, og vi savnede ret meget at komme hjem. Men vi prøvede at få det bedste ud af det og hyggede os selvfølgelig i sommerhuset, siger Stephanie Siguenza og fortsætter.

- Men det er virkelig dejligt endelig at være hjemme.

Hendes svigermor er begyndt på arbejde igen, og derfor vurderede familien, at de igen kunne bo sammen alle sammen.

Se også: 'Årgang 0'-stjerne mistede sit job: Nu jubler hun igen

- Men det er med masser af forholdsregler. Lige når man kommer ind i huset, er der et badeværelse. Her går vi i bad og skifter tøj, lige så snart vi kommer hjem fra arbejde, siger Stephanie Siguenza, der lige som sin kæreste arbejder på et autismecenter i Slagelse.

- Jeg har været der i to måneder nu, og jeg er så glad for det. Jeg har de sødeste kollegaer, der har tager virkelig godt imod mig, siger hun.

Se også: Det laver 'Årgang 0'-Emmas forældre i dag