'Årgang 0'-stjerne indlagt: Sådan går det nu

Stephanie Siguenza fra 'Årgang 0' blev tidligere på måneden indlagt med en sprængt cyste

Stephanie havde taget kæresten Jeff med på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Stephanie havde taget kæresten Jeff med på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

Det var en voldsom oplevelse, som Stephanie Siguenza, der er kendt fra 'Årgang 0', gennemlevede, da hun tidligere på måneden blev indlagt på Slagelses Akutafdeling.

I første omgang mistænkte lægerne, at smerterne skyldtes blindtarmsbetændelse, men det viste sig, ifølge Stephanie Siguenza, at være en sprængt cyste på den ene æggestok, der forårsagede smerten.

Alligevel troppede hun torsdag aften op på den røde løber til Zulu Comedy Galla. Her fortalte TV2-kendissen, at hun endnu ikke var helt på toppen.

- Nu er det ved at være to uger siden, at jeg kom hjem, og det går egentlig okay. Nu havde jeg jo fået konstateret kyssesyge, hvilket gør, at alle de symptomer og ting, man får ved kyssesyge, de kommer nu. Så jeg går nogle gange med ondt i halsen og ondt i ørerne, samt lidt feber hist og her, sagde Stephanie Siguenza, der fortsatte.

- Jeg nåede at være indlagt i fire-fem dage, og i starten kunne de ikke finde ud af, hvad det var. Efter jeg havde ligget der i en dag, var de inde og kigge i maven, fordi de troede, det var min blindtarm, hvilket det ikke var. Det var super heldigt, men også uheldigt, for de fandt så ud af, at jeg har tendens til at danne cyster på æggestokkene i stedet, hvilket er noget, der kan komme tilbage igen og igen.

Det er helt slut med at følge Stephanie og resten af 'Årang 0'-holdet på tv. Dog søger TV2 nu efter nye familier til en helt ny serie med titlen 'Årgang 2020'. Foto: Anders Agerbo/TV2
Det er helt slut med at følge Stephanie og resten af 'Årang 0'-holdet på tv. Dog søger TV2 nu efter nye familier til en helt ny serie med titlen 'Årgang 2020'. Foto: Anders Agerbo/TV2
 

Gjorde pisse ondt
Derfor havde hun egentlig foretrukket, at det var blindtarmen den var gal med. For den smerte en sprængt cyste på æggestokken påførte hende er ikke noget, hun har lyst til at prøve igen.

- Den cyste, jeg har haft, var sprængt, og jeg havde haft en hel masse væske i mit bækken. Jeg ved ikke helt præcist, hvad de gør ved cyster, det fik jeg ikke at vide. Jeg fik bare at vide, at min var sprængt, og så kunne de ikke rigtig gøre mere.

- Hvordan har du det med at have anlæg for at danne cyster på æggestokkene?

- Lægen sagde til mig, at cyster, der sprænger, gør pisse ondt, så det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg har tendens til det, for det vil jo så betyde, at den smerte, jeg oplevede én gang, kan jeg se frem til at opleve en gang til. Det var ikke sjovt, det var rigtig nederen, og det var ikke en smerte, men bare lige kunne tage med panodiler. Det var morfin, da jeg lå derinde, for ellers kunne jeg ikke holde ud at være til.

Klar til sabbatår
Heldigvis påvirker det ikke hendes drøm om at få børn. Og børn er også noget, hun håber at kunne beskæftige sig med i fremtiden. Stephanie Siguenza er netop blevet student og har valgt at holde et sabbatår. Indtil nu har hun arbejdet i hjemmeplejen i Slagelse, men grundet nedskæringer er hun blevet opsagt og har sidste dag i dag.

Selvom det har været 'rigtig hyggeligt' at arbejde i hjemmeplejen, så har den unge 'Årgang 0'-stjerne også måttet indse, at det ikke er der, hun ser sin fremtid.

- Jeg vil gerne lave noget andet, som er lidt mere studierelevant i forhold til, hvad jeg gerne vil i fremtiden, siger Stephanie Siguenza og bekræfter, at hun vakler mellem at uddanne sig til skolelærer eller pædagog.

- Ja, noget i den stil. Jeg kan godt lide ældre mennesker, men børn er bare mere mig. Jeg har altid været bedre til børn, og det har folk altid sagt mig mere. Jeg synes, det er hyggeligt med små børn, slutter hun.

Skærm

Mest læste i flash!