'Årgang 0'-stjerne mistede sit job: Nu jubler hun igen

Stephanie Siguenza glæder sig over at være kommet tilbage på arbejdsmarkedet

Stephanie sammen med de to andre 'Årgang 0'-stjerner; Rachel og Christian. Foto: Camilla Hey/TV 2
Stephanie sammen med de to andre 'Årgang 0'-stjerner; Rachel og Christian. Foto: Camilla Hey/TV 2

De sidste par uger har mange landet over mistet deres job på grund af den aktuelle corona-nedlukning.

'Årgang 0'-stjernen Stephanie Siguenza var desværre en af dem, der blev ramt, idet hun siden efteråret har arbejdet som lærervikar, og da skolen lukkede for et par uger siden, var der dermed ikke brug for hendes arbejdskraft længere.

Se også: Det laver 'Årgang 0'-Emmas forældre i dag

Nu kan hun dog glæde sig over at have fået et nyt job:

- Jeg har fået job som vikarpædagog hos Autisme Center Vestsjælland i Slagelse, hvor der bor autister og folk med andre diagnoser. Jeff arbejder også derude, og han foreslog, at jeg kunne søge derud også, idet det er et stort sted, og han er meget glad for at være der. Og heldigvis kunne de godt bruge min hjælp, så det er super fedt, fortæller Stephanie til Ekstra Bladet.

Stephanie sammen med kæresten Jeff. Foto: Mogens Flindt.
Stephanie sammen med kæresten Jeff. Foto: Mogens Flindt.

- Jeg havde første dag i torsdags, og det har været super fint. Mine kollegaer har taget godt imod mig, og beboerne er også rigtig søde. Så jeg er rigtig glad for jobbet indtil videre. Jeg har ikke et bestemt antal timer, men det virker som om, at der er arbejde nok, fortsætter hun.

Lige nu bor Stephanie og kæresten Jeff i et sommerhus, så de undgår at udsætte deres familie for smitte, nu hvor parret går på arbejde hver dag. Planen er, de bliver boende der, indtil Danmark åbner mere op igen.

Theresia og Rachel tilbage i 2015. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix Danske kendte - 3. feb. 2020 - kl. 13:14 'Årgang 0'-mor: - Det er synd