'Årgang 0'-stjerne venter i spænding: - Det må gerne være tæt på

Christian Elhauge får snart at vide, hvor han skal have sit første job som guide

Video/redigering: Tariq Mikkel Khan, Mogens Flindt, Jonas Nielsen Thomas Marott, Per Arnesen, Camilla Hey, TV 2/Signe Skov.

Januar kan føles som en uendelig lang måned at komme igennem.

For 'Årgang 0'-stjernen Christian Elhauge virker årets første måned her i 2020 formentlig ekstra lang. Den snart 20-årige tv-kendis venter nemlig i spænding på, hvor han skal tilbringe sommeren.

Se også: 'Årgang 0'-deltager: Det skal jeg nu

Christian med sine forældre, Mogens og Tina Elhauge. Foto: Anders Brohus
Christian med sine forældre, Mogens og Tina Elhauge. Foto: Anders Brohus
 

I 2019 blev Christian Elhauge uddannet guide, og han har fået sit første job, hvor han skal sørge for gæsterne på en feriedestination.

- Han ved endnu ikke, hvor han skal hen, så det er spændende, siger Tina Elhauge, der er mor til Christian.

Hun fortæller til Ekstra Bladet, at han har skrevet kontrakt, så at han skal af sted til april er helt sikkert.

- Hvor det bliver, får han at vide her i januar. Det må gerne være tæt på, synes han. Altså Spanien eller Italien eller sådan noget, men det er vist heller ikke normalt, at man sender førsteårs-guider længere væk, siger Tina Elhauge.

Brødrene Elhauge - Oscar, Christian og lillebror Ludwig. Foto: Camilla Hey/TV2
Brødrene Elhauge - Oscar, Christian og lillebror Ludwig. Foto: Camilla Hey/TV2

Hun er selv afklaret med, at sønnike stikker af til udlandet.

- Ja, det er jeg vel, griner hun med moderlig bekymring, men bliver så alvorlig.

- Jeg har det fint nok. Sådan en oplevelse trænger unge mennesker til. De har siddet på skolebænken så mange år og skal sidde der i mange år endnu. Jeg var selv ude at rejse, og det er så godt givet ud at gøre sådan noget, inden man går i gang med sin uddannelse, for pludselig sidder man i saksen, siger hun.

Christian Elhauge sidder ikke med hænderne i skødet og venter på, at han skal på arbejde som guide. Lige nu arbejder han på restaurant Slap Af i Aarhus.

- Han taler med dejligt mange mennesker og er faktisk rigtig glad for det, siger Tina Elhauge.

Se også: Ærlig 'Årgang 0'-stjerne om lidelse: - Det er svært for mig at tale

Som faste seere af 'Årgang 0' ved, har Christian to brødre - Oscar og Ludwig.

Storebror Oscar er fløjet fra reden og læser til lærer, mens lillebror Ludwig går i gymnasiet og bor hjemme - fra april som den eneste af de tre brødre.

Oscar (til venstre) sammen med lillebrødrene Christian og Ludwig. Foto: Camilla Hey/TV2 Danske kendte - 26. dec. 2019 - kl. 11:06 'Årgang 0'-deltager har fundet kærligheden
Mest læste i flash!
Hent flere