Abdel vælter sig i tilbud

Adskillige politiske partier står klar til at slå kløerne i tv-værten og debattøren Abdel Aziz Mahmoud

Flere politiske partier bejler til Abdel Aziz Mahmoud. Foto: Finn Frandsen
Flere politiske partier bejler til Abdel Aziz Mahmoud. Foto: Finn Frandsen

Tv-værten Abdel Aziz Mahmoud er en eftertragtet herre. Intet mindre end tre gange på et år har politiske partier henvendt sig til den 33-årige journalist for at invitere ham til kaffe.

Det fortæller han i Berlingske i dag. Samtalerne har lydt nogenlunde således.

- Hej Abdel. Vi har fulgt dig længe, og hvor har du dog en stor indflydelse. Derfor vil vi høre, om du en dag kunne have lyst til at drikke en kop kaffe med os. Så kan vi se, om en fremtid i politik måske kunne være noget for dig, fortæller han i avisen.

Se også: Abdel sprang ud som homo: Reaktionerne har været fantastiske

Abdel er ikke meget for at afsløre, hvem det er, der drømmer om at se hans navn på deres opstillingsliste, da Ekstra Bladet ringer.

- Haha, nej, jeg vil ikke sige så meget, for typisk er det jo lokale foreninger, og jeg ved ikke, hvor meget sådan noget er clearet. Men jeg kan da sige, at det er to på den ene fløj og en på den anden, siger han.

- Partierne er meget forskellige, så det er tydeligt, at de ikke har kunnet placere mig politisk, tilføjer han med et grin.

Se også: Overfusede DR-journalist: Nu siger islam-kritiker undskyld

- Hvordan reagerer du, hvor du får de tilbud?

- Jeg bliver da smigret! Men samtidig føler jeg mig lidt misforstået, for jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke har en politisk sag. Min sag handler om det civile samfund. Det er mere menneskeligt. Jeg fortæller om min egne erfaringer og om hvad, der har fungeret for mig, for at inspirere andre til integrationen, fortæller han.

Abdel sammen med sin familie i 'Familien fra Lærkevej', der blev sendt på DR2. Foto: Nordisk Film
Abdel sammen med sin familie i 'Familien fra Lærkevej', der blev sendt på DR2. Foto: Nordisk Film
 

Se også: Nu kommer 'Den brune familien på Bryggen'

Abdel har det seneste år været meget i medierne ved siden af jobbet som tv-vært. Han har blandt andet skrevet bogen ’Hvor taler du flot dansk’, lavet tv-serien ’Familien fra Lærkevej’ sammen med sine forældre og søskende og skrevet en lang række debatindlæg omkring netop integration.

Han flygtede sammen med sine forældre til Danmark i begyndelsen af 1980’erne. Hans tre yngre søskende er født her.

- Hvad skulle der til, for at du kunne finde på at stille op?

- Måske en dag hvis jeg følte, det ville give mig mere end mit nuværende arbejde. Men som det er nu, føler jeg, at jeg har en bedre platform dér, hvor jeg er nu. Jeg har netop ikke en politisk dagsorden – jeg har derimod en agenda, der handler om, hvor meget vi alle sammen har tilfælles. Det synes jeg ikke, der er plads til i politik. Der handler det om yderpolerne, og den fortælling (om integration, red.) er jeg ikke klar til at være med på, understreger han.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen