Ærlig tv-kendis: - Jeg har fået et tilbagefald

Anna Seneca kæmper atter med en depression, som også viste sine tænder i 2015

Anna Seneca kæmper i øjeblikket med at få styr på sit sind. Foto: Nent Group Danmark
Anna Seneca kæmper i øjeblikket med at få styr på sit sind. Foto: Nent Group Danmark

På de sociale medier er Anna Seneca, der er kendt fra 'Paradise Hotel', altid glad, smilende og fuld af overskud.

Men bag facaden står det lige nu ganske anderledes til.

Den 24-årige tv-kendis kæmper nemlig i øjeblikket med en depression.

Det fortæller hun ærligt til Ekstra Bladet.

Fire på pinebænken - fra venstre: Oliver, Daniel, Silke og Tobias. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark Danske kendte - 26. mar. 2020 - kl. 20:08 Smidt ud: - Det er så latterligt!

Ifølge Anna Seneca er depressionen kommet i takt med, at coronakrisen har udviklet sig.

Følelsen af at en depression kommer snigende kender Anna Seneca desværre alt for godt. I 2015 var hun nemlig ramt af en svær depression.

- De her følelser har vokset sig større her i coronatiden, og jeg er helt sikker på, at det er det, der har fremprovokeret det. Jeg har i lang tid ignoreret følelserne, fordi jeg har haft en frygt for at falde tilbage. Jeg har jo set det som et nederlag, fordi det har været der før, hvor jeg har vundet over det, og det har jeg været stolt af. Nu har jeg fået et tilbagefald, og det har været svært at acceptere, og jeg har længe lukket øjnene for det, siger hun ærligt til Ekstra Bladet.

Anne Seneca er især kendt fra årets 'Paradise Hotel', hvor hun er aktuel netop nu. Foto: Nent Group Danmark
Anne Seneca er især kendt fra årets 'Paradise Hotel', hvor hun er aktuel netop nu. Foto: Nent Group Danmark

Ignorerede det
Ifølge Anna Seneca var det først, da hendes kæreste, Oliver Erngart, og veninden Julie Bischoff, der begge er kendte fra 'Paradise Hotel', slog alarm, at det gik op for hende, at hun den seneste tid har været helt nede i kulkælderen.

Silke Kristensen blev anbragt på et hotel og siden et AirBnB efter sin første exit. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark Film, tv & radio - 10. mar. 2020 - kl. 20:00 Tv-babe gør comeback: Meget man ikke ser

- Oliver har været vidne til det hele, og han har længe sagt, at jeg havde brug for hjælp, hvor jeg bare har lukket ørerne, siger Anna Seneca og tilføjer:

- Men så for et par dage siden, var jeg virkelig nede og skrabe bunden. Jeg kunne slet ikke kende mig selv, og det kunne Oliver heller ikke. Jeg kunne ikke se noget positivt i noget som helst, og jeg græd bare hele tiden. Efter det talte Julie og Oliver sammen, og de blev enige om, at de var nødt til at tvinge mig til at få den hjælp, jeg behøver, siger hun.

Anna Seneca sammen med sin kæreste, Oliver Erngart, til snigpremieren på årets 'Paradise Hotel'. Foto: Linda Johansen
Anna Seneca sammen med sin kæreste, Oliver Erngart, til snigpremieren på årets 'Paradise Hotel'. Foto: Linda Johansen
 

Efter at have talt med Oliver og Julie besluttede Anna sig for at ringe til sin læge. Hun indså, at hun i en længere periode har haft det rigtig skidt, og at hun er nødt til at reagere.

- Jeg mister kontrollen i den her coronatid, for man er ikke herre over tiden. Jeg kan ikke planlægge noget eller gøre, hvad jeg vil, og det er meget svært for mig, fordi jeg er et meget struktureret menneske. I 2015, da jeg blev ramt af depression, havde jeg ikke kontrol, og jeg blev påvirket af de udefrakommende, og det er den samme følelse, jeg har nu, siger Anna, der den seneste tid har haft svært ved at se lyst på tingene.

- Jeg plejer at have et meget positivt sind. Det har jeg ikke mere. Jeg tager alt personligt. Jeg bliver nemt ked af det, og jeg lukker Oliver ude. Han har ikke kunnet trænge igennem til mig.

Intet overskud
Ifølge Anna, der sammen med Oliver arbejder som personlig træner, har depressionen også medført, at hun har mistet lysten til ting, hun ellers normalt elsker.

- Ofte er det endt ud i, at jeg har haft en vrede, jeg ikke har kunnet placere. Det har været en mørk og negativ sky, der hænger over mig. Det har påvirket alt. Jeg har ikke overskud til noget. Jeg føler, at det er lige meget, at man står op og gør noget. Jeg er træt og ikke sulten. Jeg mister interessen for alt, selvom jeg har de her onlineklienter, som vi skal tage vare på, siger hun og tilføjer:

Vært Rikke Gøransson. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark Film, tv & radio - 3. mar. 2020 - kl. 20:03 Raser: - Det var forræderi

- Men det er hårdt at tage vare på andre, når jeg ikke kan tage vare på mig selv. Og det gik virkelig op for mig, at der var noget galt, når jeg kunne se, at jeg har mistet interessen for ting, jeg elsker. Der begyndte alarmklokkerne at ringe.

Anna Seneca er derfor også glad for, at Oliver og Julie tog fat I hende og fik hende til at vågne op, selvom det også var hårdt.

Anna Seneca har også været åben om sin depression over for sine tusindvis af følgere på de sociale medier. Foto: Linda Johansen
Anna Seneca har også været åben om sin depression over for sine tusindvis af følgere på de sociale medier. Foto: Linda Johansen

Hun skal nu snart til lægen, hvor hun regner med at blive henvist videre til sin tidligere psykolog på Sankt Hans i Roskilde.

- Det giver mig ro, at det er sat i gang, og jeg har fået et akutnummer, jeg kan ringe til, hvis jeg ender i kulkælderen igen. Jeg er glad for, at Julie og Oliver hjalp mig, for ellers var jeg ikke kommet afsted. Det er en sten, der falder fra min ryg, selvom det var hårdt, siger hun ærligt og understreger, at hun er fuld af håb for fremtiden.

- Jeg er fortrøstningsfuld. Det er det positive ved at have været igennem det før. Jeg ved, at man skal skrabe bunden, før man kan komme videre. Når man får sagt det højt, bliver det godt igen. Jeg glæder mig til, at det bliver sat i gang. Man får nye indtryk og nye redskaber, som gør mega ondt, men som også hjælper på den lange bane, siger hun.

Sådan ser Anna ud, når man ser hende på tv. Foto: Nent Group Danmark Danske kendte - 11. feb. 2020 - kl. 19:07 Tv-kendis deler hudløst ærligt billede

På sine sociale medier har Anna Seneca været åben omkring de følelser, hun går og tumler med i forbindelse med depressionen, og det har hun tænkt sig at blive ved med.

- Jeg får rigtig meget positivt ud af at dele det. Jeg får mine følelser ned på skrift og får det ud af systemet og siger det højt. Jeg får meget respons på det, og så håber jeg også, at det kan hjælpe andre, der måske sidder med lignende følelser.