Ærlige Birgitte Hjort: Mit kort blev spærret og jeg var alene i New York

Skuespiller Birgitte Hjort tog som ung kvinde til New York for at prøve at være alene i en stor by. Men allerede efter en uge var der problemer

POLFOTO
POLFOTO

Birgitte Hjort er blevet en eftertragtet skuespiller. Hun brød for første gang igennem som Katrine Fønsmark i DR-serien 'Borgen' og har siden hen haft stor succes på både danske og internationale film.

I et portrætinterview med Alt for damerne, fortæller hun om den hårde tid i begyndelsen af sin karriere, hvor hun besluttede at udfordre sig selv.

- Jeg havde ikke nogen udlængsel, da jeg voksede op. Jeg var ikke sådan en, der skulle ud og backpacke det sekund, jeg blev færdig med skolen. Overhovedet, siger Birgitte Hjort til Alt for damerne.

Se også: Birgitte Hjort stråler: - Jeg har fået en dejlig kæreste

Kort blev spærret i New York
Skuespillerinden er lige nu aktuel i spændningsfilmen '3 ting', hvor hun spiller over for Nikolai Coster Waldau. Men for en del år siden startede hun livet med at udfordre sig selv og komme på nye eventyr. Den udlængsel skulle prøves!

Hun ville derfor prøve at være alene i New York. Men da veninderne vinkede farvel, gik det op af bakke og efter en uge var skuespillerinden i problemer. Da hun gik ned for at handle ind, blev hendes dankort afvist og spærret af banken.

- Jeg havde en uge foran mig alene, og det eneste, jeg havde, var en halv pakke tørrede abrikoser i tasken, siger hun til Alt for damerne.

Birgitte Hjort måtte låne penge af en dansk kollega som boede i byen, og efter nogle dage fik hun fat på banken, som fik åbnet hendes kort. Oplevelsen har gjort indtryk på skuespillerinden, som lærte at være alene og på egen hånd i en stor by som New York.

Se også: Birgitte Hjort afslører: Sådan holder jeg figuren

En international dansk stjerne
Birgitte Hjort får formentlig aldrig problemer med sit dankort igen. Hun er ikke bare kendt fra det danske lærred, men har også fået stor succes i udlandet.

Hun fik en rolle i Hollywood-filmen 'Pitch Perfect 2', HBO-serien 'Vinyl' og et afsnit af 'Game of Thrones'. I Danmark er hun også aktuel som vært på DR's underholdningsprogram 'Flashback'.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere