Afdød politikers villa solgt: Så mange millioner får arvingerne

Mogens Camres syv børn står til at modtage en fin pose penge, efter deres fars villa i Bagsværd er blevet solgt for 6,3 millioner

Mogens Camre var særligt kendt for sine holdninger i udlændingedebatten og blev sågar dømt for racisme i 2015. Se et par af hans mest kontroversielle citater her

Mogens Camre ville med garanti have haft et eller andet at sige om salget af hans villa i Bagsværd uden for København.

Villaen, som han selv var med til at designe tilbage i 70'erne, er netop blevet solgt for 6,3 millioner kroner. Det viser tinglysningen af salget.

Camre købte grunden med sin første kone, Marianne Camre, i 1976 for spinkle 265.000.

Eftersom der ikke var nogen lån, der skulle betales med pengene fra salget, tilfalder det store millionbeløb Camres syv børn, som skal dele pengene imellem sig.

Først skal SKAT dog have sin del af kagen - ikke at forglemme.

- Alle er glade og tilfredse, og bodelingen har ikke skabt dårlige vibrationer eller dårlige følelser mellem børnene, siger Karen Helbo, der var Mogens Camres seneste hustro, den fjerde i rækken.

Foto: Mogens Flindt Dansk politik - 13. dec. 2016 - kl. 11:49 Messerschmidt i tårer: Bar Camres kiste

Mogens Camre havde tre børn med sin første kone, Marianne, yderligere tre børn med forfatter Vita Andersen og et barn med operasangeren Lene Tychen Camre.

Den tidligere politiker gik bort i 2016 i en alder af 80 år. Han led af den frygtede sygdom ALS.

Otte værelser
Villaen var oprindeligt sat til salg i maj 2017 for 7,2 millioner kroner, men familien valgte i januar i år at slå nogle hundredetusinder af prisen, så den lød på 6.850.000 kroner.

Huset rummer otte værelser og spreder sig over 216 kvadrameter. Dertil hører en 70 kvadratmeter stor kælder, og grunden er på 1182 kvardratmeter.

Foto: Mogens Flindt Dansk politik - 13. dec. 2016 - kl. 11:49 Messerschmidt i tårer: Bar Camres kiste

Marianne Camre forklarer, at hun og Mogens Camre i sin tid flyttede til Bagsværd, fordi de trængte til byliv.

- Vi boede ude på landet, og der kunne jeg ikke trives, siger 70-årige kvinde, som Mogens Camre blot kaldte Janne.

DF-veteranen og kunstmaler Karen Helbo (t.v.) var gift i to år, inden de blev skilt i 2016. Foto: All Over Press
DF-veteranen og kunstmaler Karen Helbo (t.v.) var gift i to år, inden de blev skilt i 2016. Foto: All Over Press

Hun forklarer, at de til dels selv tegnede huset.

- Vi havde en arkitekt på, og så satte vi ellers selv vinduer og døre. Jeg flyttede rundt på dørene i forhold til, hvor vi skulle have møblerne stående, siger Marianne Camre.

Se også: 'Jordens grimmeste mand?' - Kvinderne var vilde med Camre

Hun fortæller, at familien har det godt omstændighederne taget i betragtning.

Karen Helbo, Marianne Camre og Vita Andersen fastslår over for Ekstra Bladet på vegne af børnene, at de ikke ønsker at udtale sig, ligesom de heller ikke vil komme nærmere ind på, hvad Mogens Camre ellers måtte efterlade.

Mest læste i flash!
Hent flere