Afslører private detaljer om forholdet

I et nyt interview sætter Thomas Blachman og Julia Werup ord på deres forhold

56-årige Thomas Blachman og den københavnske  trommeslagers 24 år yngre kæreste, Julia Werup, der stammer fra Sverige. Privatfoto
56-årige Thomas Blachman og den københavnske trommeslagers 24 år yngre kæreste, Julia Werup, der stammer fra Sverige. Privatfoto

Snart bliver 'X Factor'-dommeren Thomas Blachman og kæresten Julia Werup forældre til deres første fælles barn.

I forbindelse med graviditeten har både 56-årige Thomas Blachman og Julia Werup, der er 24 år yngre end Blachman, gået meget stille med dørene, og de har bestemt ikke været meget for at lufte detaljer om den kommende familieforøgelse. Heller ikke over for Ekstra Bladet, hvor Blachman flere gange har afvist at fortælle noget som helst om forholdet til Julie Werup og den glædelige nyhed om, at to snart bliver til tre.

Men i et nyt fælles interview med Femina åbner de op for forholdet og den lille ny, der er på vej og efter planen melder sin ankomst til september.

I interviewet fortæller parret blandt andet, at bølgerne til tider kan gå højt i deres forhold, fordi de begge har 'store egoer'. Deres tålmodighed er især kommet på prøve, i forbindelse med at de sammen har produceret og udgivet albummet 'Blixtra'.

Se også: Blachman og hans forlovede udgiver album

- Det clasher selvfølgelig en gang imellem, fordi vi begge to har ret store egoer, siger Julia Werup, der er sangerinde og digter, i interviewet.

I december sidste år annoncerede Thomas Blachman og Julia Werup, at de var blevet forlovet. Foto: Mogens Flindt
I december sidste år annoncerede Thomas Blachman og Julia Werup, at de var blevet forlovet. Foto: Mogens Flindt

I interviewet lægger Thomas Blachman heller ikke skjul på, at han er glad for sin unge forlovede, selvom han ikke er meget for at sætte ord på sine følelser for den unge digter.

- Jeg oplever meget hurtigt, om den er der eller ej. Det er en overførsel af noget energi. Det er ligesom at høre et stykke musik. Enten er du på, eller også er du ikke, siger han.

Stor aldersforskel
Der er 24 år mellem Julia Werup og Thomas Blachman, men ifølge den 31-årige digter og sangerinde gør det dog kun deres forhold endnu stærkere.

- Hvad skulle jeg tale med en mand på min egen alder om? Så plejer det at blive noget med, at vi skal snakke om hans angst for fremtiden, og hvad han skal bruge sin tid på at gøre resten af sit liv. Jeg har sgu nok med mine egne tanker om det, jeg har ikke brug for en mand, som er ligeså forvirret som mig. Altså... der er en helt anden stabilitet i ældre mænd, siger hun.

Julia Werup, der oprindeligt kommer fra Sverige, er datter af den svenske poet og musiker Jacques Werup, der døde i 2016. Julias mor, Marie Werup, døde i 2018. At hun mangler begge sine forældre fylder ekstra meget, efter det er gået op for hende, at der vokser nyt liv i hendes mave.

Hendes forældre nåede aldrig at møde Thomas Blachman, men Julia Werup er sikker på, at de ville komme godt ud af det med hinanden.

Se også: Dansk stjerne går fra kæresten: 'Helt oppe at køre'

- Jaja, men vi kommer begge to fra meget privilegerede steder og familier. Jazzmiljøet deler vi. Det føles meget trygt for mig. For jeg tog med min far på jazzklub, fra jeg var to år, og hørte ham spille. Det er bare så trist, at Thomas ikke kan møde mine forældre, og det er endnu værre at være gravid og ikke kunne sige det til sine forældre. Det er virkelig hårdt. Især med min mor, som ikke er der. Det er i det hele taget også bare en kæmpestor forandring i mit liv. Jeg har levet som en sindssyg med masser af alkohol, mænd, coke og fest, siger hun.

Ifølge Julie Werup stoppede hendes vilde liv dog, da hun mødte Thomas Blachman, og herefter blev hendes hverdag ifølge hende langt mere 'tryg og kærlig'.

Se også: Blachmans kæreste mangler X-faktor

Blachman var frem til 2012 gift med grafisk designer Viola Heyn-Johnsen, som han har to børn med.

Han blev i 2014 gift med billedkunstner Sarah Louise Schackinger. For et år siden annoncerede Blachman og Schackinger, at de var blevet skilt, og siden kastede 'X Factor'-dommeren sin kærlighed på Julia Werup. I december annoncerede parret, at de var blevet forlovet.

Ekstra Bladet har gentagne gange efterspurgt et interview hos Thomas Blachman, men han har ikke ønsket at stille op.

Skærm

Mest læste i flash!