Afsløring: Dansk brystbombe indtager Paradise Hotel

Bloggeren Irina Olsen er med i den nye sæson af det populære realityprogram. Det samme er musikeren Bro

Startcastet til årets 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
Startcastet til årets 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen

Fie Laursen bliver ikke den eneste kendis, der skal kaste stjernedrys over årets ’Paradise Hotel’.

Det kan Ekstra Bladet nu afsløre.

Se også: Dansk tv-kanal i vild reality-satsning

Også TV3-darlingen Irina Olsen, tidligere Irina Babenko, gør comeback på kanalen, hvor hun tidligere har deltaget i ’Fristet’ og vundet ’Divaer i Junglen’.

Det bliver dog ikke som officiel deltager. I stedet skal hun være gæstestjerne og ifølge Ekstra Bladets oplysninger have en mentorrolle for pigerne i forbindelse med afviklingen af årets ’Miss Paradise’, inden hun drager hjem til Danmark igen.

Privat danner Irina Olsen par med musikeren Faustix, hvis borgerlige navn er Morten Brangstrup Olsen. Sammen har de datteren Allessia. Foto: Mogens Flindt
Privat danner Irina Olsen par med musikeren Faustix, hvis borgerlige navn er Morten Brangstrup Olsen. Sammen har de datteren Allessia. Foto: Mogens Flindt

Ekstra Bladet har forholdt TV3 oplysningerne, og her ønsker man hverken at be- eller afkræfte.

- Ingen kommentar, lyder det kortfattede svar.

Fie Laursen er deltager i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
Fie Laursen er deltager i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen

Se også: Dansk realitystjerne: Slut med at ligge og græde på sofaen

Irina er i dag en succesfuld blogger, Instagrammer og såkaldt influencer, der følges af 138.000 mennesker på det sociale medie. Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Irina Olsen uden held.

Bro optrådte i sommer på Grøn. Nu skal han være med i 'Paradise Hotel'. Foto: Maud Lervik
Bro optrådte i sommer på Grøn. Nu skal han være med i 'Paradise Hotel'. Foto: Maud Lervik

Og hun bliver ikke den eneste kendis, der gør Fie Laursen selskab. Ekstra Bladet har tidligere kunnet afsløre, at sangeren Bro, der står bag hittet 'Hvor er du, Bro?', står for årets ’Paradise’-sang, men det bliver ikke hans eneste bidrag til sæsonen.

Ligesom Irina tjekker han ind på hotellet, hvor han vil få en kortvarig rolle i programmet.

'Paradise Hotel' ventes at ramme tv-skærmen til februar.

Irina er allerede rutineret i reality-regi.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen