Afviser rygter: - Der er ikke kold luft

Ifølge Linse Kessler er hun og broderen, Mikkel Kessler, ikke uvenner

Linse afviser, at der skulle være kold luft mellem hende og hendes bror, men da Geggo blev gift, var Mikkel Kessler og fruen Lea var ikke med til brylluppet. Video: Nanna Bay Madsen

Da der for nogle uger siden blev afholdt pressemøde i forbindelse med den nye sæson af realityprogrammet 'Familien fra Bryggen', fortalte Geggo, at der er splid i familien, og at hun og onklen Mikkel Kessler og hans kone, Lea Hvidt, ikke længere er på talefod.

Af samme årsag deltog Mikkel Kessler og Lea Hvidt ikke i parrets bryllup tidligere på året. Det til trods for at det oprindelig var planen, at Mikkel Kessler skulle føre sin niece op ad kirkegulvet.

- Vi taler ikke sammen. Det er så latterlig en grund, at jeg ikke kan fortælle dig den. Vi holder det lidt privat, men jeg kan godt bekræfte, at vi ikke taler sammen, udtalte Geggo i den forbindelse til Se og Hør, mens Linse forklarede, at hendes loyalitet til hver en tid lå hos Geggo og Cengiz.

Se også: Linse i spidsen for ny satsning

Ifølge Linse Kessler er hun og Mikkel Kessler stadig på god fod. Foto: Jonas Olufson
Ifølge Linse Kessler er hun og Mikkel Kessler stadig på god fod. Foto: Jonas Olufson
 

Alligevel afviser Linse nu, at hun og broderen, bokseren Mikkel Kessler, skulle være uvenner.

– Der er ikke kold luft mellem Mikkel og mig, men vi har travlt hver især, så vi taler ikke så meget sammen, siger Linse til Realityportalen og fortsætter:

– Jeg blander mig helst ikke i det, og jeg gider helst ikke at snakke om det. Det gør mig rigtig ked af det faktisk. Jeg håber bare, at alting bliver godt igen, og det er jeg ret sikker på, at det bliver, for vi elsker hinanden pissehøjt allesammen, slår Linse fast.

Geggo og Cengiz er ikke længere på talefod med Mikkel Kessler og Lea Hvidt. Foto: Jonas Olufson
Geggo og Cengiz er ikke længere på talefod med Mikkel Kessler og Lea Hvidt. Foto: Jonas Olufson

Aflyste shows
Tilbage i maj annoncerede Linse Kessler, at hun og Mikkel Kessler aflyste alle deres planlagte fælles foredrag i september.

Det skete med henvisning til, at de begge havde travlt, og at Mikkel Kessler især ville få travlt, fordi han i år er med i 'Vild med dans' på TV2 og derfor skal bruge meget tid på at træne.

'Som alle nok har hørt, så skal Mikkel jo deltage i 'Vild med dans' på TV2 til efteråret. Dette er først blevet bestemt, efter vi havde taget beslutningen om at lave vores show og sat billetter til salg,' skrev hun dengang på de sociale medier.

'Vil vi være for trætte i sokkeholderne? Vil vi kunne holde vores fede energi, som jo er SÅ meget os? Vi vil absolut ikke afholde disse shows bare for at tjene pengene! Det skal være sjovt, herligt og en kanon oplevelse for alle. Så derfor aflyser vi alle shows og finder måske på noget længere ude i fremtiden,' lød det videre fra Linse Kessler.

Se også: 'Krig' i Kessler-klanen: Udfordrer Geggo og Linse

Aflysningerne har ifølge Linse Kessler altså ikke noget med familiedramaet at gøre.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Linse Kessler, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Ekstra Bladet har gentagne gange også forsøgt at få en kommentar fra Mikkel Kessler, men uden held.

Skærm

Mest læste i flash!