Afviser vanvittige rygter

Julie Melsen har undgået offentlighedens søgelys det sidste lange stykke tid

I 2018 fik Julie Melsen sin debut i 'Love Island'. Hendes store barm og lyse var blandt andet en af årsagerne til, hun kom med, hvis man spørger hende. Video: Signe Skov

Julie Melsen blev med ét en kendt person herhjemme, da hun medvirkede i og vandt TV3's nye satsning 'Love Island'.

Efterfølgende medvirkede hun blandt andet i tv-programmet 'For lækker til love' og åbnede sin egen skønhedsklinik Juliver, mens hun troligt dukkede op på samtlige røde løbere.

Men pludselig forsvandt hun helt fra offentligheden, og siden 5. september 2019 har hun heller ikke givet lyd fra sig på de sociale medier.

Tidligere har hun fortalt åbent om, at hun efter sin medvirken i TV3-programmet har kæmpet med et stofmisbrug, og hendes pludselige 'forsvinden' fik flere af hendes følgere til at spekulere i, hvorvidt hun var på afvænning eller sågar i fængsel.

Sarah Tiedt var glad for, at netop hun vandt prisen. Foto: Sarah Tiedt Danske kendte - 10. jan. 2020 - kl. 21:34 Drama over årets bryster: - Mine er de største og flotteste

Julie Melsen på den røde løber til årets Reality Awards 2020. Foto: Anthon Unger
Julie Melsen på den røde løber til årets Reality Awards 2020. Foto: Anthon Unger

Men fredag aften dukkede hun så op på den røde løber til Reality Awards 2020, efter flere måneder, hvor hun ikke har vist sig i offentligheden, og her fortalte hun, hvorfor hun har været væk.

- Jeg har bare haft brug for at trække stikket og finde mig selv. Særligt efter jeg havde haft et misbrug, for reality-verdenen flyder jo med stoffer og fester. Men nu er jeg tilbage og har det rigtig godt. Faktisk bedre end nogensinde, sagde hun til Ekstra Bladet.

- Der har gået en masse rygter om, at jeg har været død, i fængsel, narkodømt og jeg ved ikke hvad. Men jeg har ikke været nogen af delene. Det handler kun om, at jeg ikke kan komme ind på min Instagram-profil, fortsatte hun og uddybede:

- Min Instagram-profil er blevet hacket eller et eller andet, så den er nede, og der kan gå op til tre måneder, før jeg får svar fra selve Instagram, så jeg kan ikke komme ind på den, selvom jeg gerne vil. Jeg kan simpelthen bare ikke, og jeg ved ikke engang helt hvorfor. Måske er det, fordi jeg har glemt min kode for mange gange. Når man har mange følgere, skal man igennem en masse sikkerhedstjek, når man skal logge ind. Så det er mega irriterende og ærgerligt.

Julie Melsen var da heller ikke afvisende over for, at der kommer til at komme mere tv med hende i fremtiden.

- Det kan sagtens ske. Jeg er klar på det, hvis der kommer noget godt, lød det fra hende.

Selvom Christina hverken ville stille op til kommentar eller billede, ville hun gerne have prisen med hjem. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 10. jan. 2020 - kl. 21:17 Drama til vanvittig prisfest: Nægter at modtage pris

Julie Melsen afviser diverse rygter om hendes 'forsvinden'. Foto: Anthon Unger
Julie Melsen afviser diverse rygter om hendes 'forsvinden'. Foto: Anthon Unger