Aktuel på TV2: Holdt graviditet skjult under optagelserne

Konditorparret Jeanette Sørensen og Gabriel Ahlgreen skal være forældre til efteråret

De vordende forældre - Jeanette Sørensen og Gabriel Ahlgreen. Foto: Jeppe Melchiorsen/TV2
De vordende forældre - Jeanette Sørensen og Gabriel Ahlgreen. Foto: Jeppe Melchiorsen/TV2

Ét sølle point. Det var det, der blev det afgørende, da der søndag aften skulle findes endnu et hold finalister til TV 2-kageprogrammet 'Sukkertoppen'.

Se også: Blomsterberg i minus: Jeg vil ikke tale om det

Jeanette Sørensen og Gabriel Ahlgreen blev slået med et enkelt point af Mette Skov Mikkelsen og Christian Nordborg. Finalepladsen gik altså i kage for konditorparret fra Vejle, der heldigvis har andet bagværk at glæde sig over. Jeanette Sørensen har nemlig en kage i ovnen og føder efter planen parrets første barn i oktober. Det skriver tv2.dk.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter den vordende far de lykkelige omstændigheder.

- Ja, det er rigtigt. Vi skal være forældre, siger Gabriel Ahlgreen, der udover at være tv-makker med Jeanette Sørensen har dannet par med hende privat siden 2012. Sammen driver de tre butikker - to i Vejle og en i Aarhus. Og nu venter de i en pige.

- Hvis alt går efter planen, kommer hun til verden 4. oktober, siger han.

Dommerne Ronnie Holmen og Nikolaos Strangas og vært Mette Blomsterberg. Foto: Jeppe Melchiorsen/TV2
Dommerne Ronnie Holmen og Nikolaos Strangas og vært Mette Blomsterberg. Foto: Jeppe Melchiorsen/TV2

Jeanette Sørensen og Gabriel Ahlgreen valgte ikke at sige noget om graviditeten under tv-optagelserne, og det var helt bevidst.

- Jeanette var ikke så langt henne, så vi syntes, at det var for tidligt at sige noget. Men produktionen vidste det, hvis der nu skulle opstår et eller andet. Det gjorde der heldigvis ikke, siger Gabriel Ahlgreen og fortæller, at graviditeten indtil videre ikke har besværet Jeanette Sørensen med kvalme eller andre symptomer.

Se også: Bittersød debut: TV 2's nye kagesatsning halter efter 'Bagedysten'

Når parret bliver forældre i løbet af efteråret, vil en barselsvikar overtage Jeanette Sørensen job i deres forretning, så hun kan koncentrere sig om deres datter.

Der er finale i 'Sukkertoppen' søndag den 19. august klokken 20.00 på TV 2.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere